Dagens nyt fra Hejmdal.

Anordning vedrørende Forbudet mod for tidlig Slagtning af Svin.

Paa Grundlag af § 1 i Bekendtgørelsen af 19. December 1914 vedrørende Slagtning af Svin og Kalve, udstedt af Rigskanslerens Stedfortræder (Rigs-Lovblad, S. 536) anordnes følgende:
§1.
Slagtning at synligt drægtige Søer er forbudt.
§2.
Forbudet gælder ikke for Slagtninger, fortaget fordi det ellers kunde befrygtes, at Dyret vilde dø af Sygdom, eller naar Dyret straks maa dræbes som Følge af et Ulykkestilfælde. Saadanne Tilfælde skal dog meldes til den stedlige Politimyndighed, inden tre Dage efter at Slagtningen har fundet Sted.
Forbudet gælder heller ikke for Slagtedyr, der er indførte fra Udlandet.
§3.
Overtrædelse af Forbudet medfører ifølge §2 i den Indledningen nævnte Bekendtgørelse en Pengebøde paa indtil 150 Mark eller Arrest.
§4.
Denne Anordning træder i Kraft samtidig med dens Offentliggørelse i “Deutcher Reich- und preussischer Staatsanzeiger”.
Anordningen af 6. Oktober 1914 vedrørende Forbud mod for tidlig Slagtning af Søer ophæves.
Berlin, den 23. December 1914.
Ministeren for Landbrug, Domæner og Skove.
Som Stedfortræder:
Küster.

Bekendtgørelse vedrørende Højesteprisen for Klid. (Af 19. December 1914.)

Forbundsraadet har paa Grundlag af §5 i Loven vedrørende Højestepriser fra 4. August 1914 (Rigs Lovblad Side 339) indenfor Rammen af Kundgørelsen af 17. December 1914 (Rigs-Lovblad Side 516) udtsdet følgende Forordning:
§1.
prisen for 200 Pund Rug- eller Hvedeklid maa ved Salg gennem Producenten ikke overstige 13 Mark.
Lige med Producenten staar enhver, der sælger Klid, selv om Vedkommende ikke før den 1. August 1914 erhvervsmæssigt har drevet Køb og Salg af Klid.
§2.
Prisen for 200 Pund indenlandsk Rug- eller Hvedeklid maa ved Videre salg ikke overstige 15 Mark.
§3.
Ved Salg  Klid (§§1 og 2), 2000 Pund eller mindre maa Prisen ikke overstige 15 Mark 50 Pg. pr. 200 Pd.
Som Klid betragtes efter denne Forordning det samlede Affald fra Malingen ag Rug eller Hvede, der ikke sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Rolmel, Hvede og Havreklid er medindbefattet.
§5.
Højestepriserne gælder for Levering uden Sæk. For Overladelse af Sække til Laans kan der beregnes en Laaneafgift paa indtil 10 Pg. for 200 Pund. Sælges Sækkene med, maa Prisen ikke overstige 1 Mark 20 Pg. for hver Sæk. Rigskansleren kan andre Laaneafgiften og Prisen for Sække. ved Tilbagekøb af Sækkene maa Forskellen mellem Salgs- og Tilbagekøbsprisen ikke overstige Satsen for Afgiften for Laanet af Sækkene.
Højestepriserne gælder for konstant Betaling ved Modtagelsen; bliver Købeprisen skreven paa Regningen over Rigsbankdiskonto i Aarsrente.
Højestepriserne er inklussive Forladnings-, Transport-, Fragt-, Kommissions- og Mægler-Omkostninger og andre lignende Afgifter samt alle Slags Udgifter og Købmandsfortjenster.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914. Forbundsraadet bestemmer Tidspunktet, da den skal træde ud af Kraft.
Berlin, den 19. December 1914.
Den stedfortrædende Rigskansler,
Delbrüd.

Fra Provinsen.

Hvedebrødet. I Artiklen i Gaarsnummeret er der indløbet en Trykfejl ved Omtalen af Hvedebrødet. Der skal staa:
“Det til Hvedebrød anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Det Hvedeindhold (De resterende 70 Dele) kan erstattes med indtil 20 Vægtdele Kartoffelmelsstivelse eller andre melholdige Stoffer ….”
– Hvedebrødet maa altsaa i Fremtiden bestaa af 30 Dele Rugmel og 70 Dele Hvedemel, eller: 30 Dele Rugmel, 50 Dele Hvedemel og 20 Dele andre melholdige Stoffer.

Salget af Uldtæpper o.s.v. forbudt.
Den stedfortrædende Generalkommando bekendtgør under 12. Januar følgende:
“Alle de paagældende Fabrikanter og Købmænd forbydes det herved indtil videre at sælge de Oplag, fremmede og egne, som de har liggende hos sig, som de Oplag, de har liggende hos Speditører og Pakhuse af uldne, tildelsuldne, halvuldne og Bommuldstæpper samt Filttæpper, for saa vidt de ikke, hvad der saa Fald bør kunne paavises, er bestemte til Udførelse af en umiddelbar Ordre fra Hæren eller Flaaden.
Fabrikanter og Handelsmænd maa inden 3 Dage efter Fremkomsten af denne Kundtgørelse sende den stedfortrædende Generalkommando en Opstilling over deres Oplag, for saa vidt det i hvert enkelt Tilfælde drejer sig om mindst 50 Tæpper, for at Hærforvaltningen, hvis det gøres nødvendigt, kan købe Oplagene mod passende Betaling. Oplagene bliver foreløbig liggende i Lagerrummene og staar udelukkende til Krigsministeriets Disposion. Sikringen af desse Tæpper sker for vore Tropper i Felten.”

Rigs-Uld-Ugen. I Anledning af Rigs-Uld-Ugen skrives der til os fra Aabenraa:
Det maa antages, at der i en overskuelig Fremtid vil indtræde følelig mangel paa Materialer til Fremskaffelse af de i Skyttegravene saa haardt tiltrængte Uldtæpper og den lige saa nødvendige varme Underbeklædning for Tropperne, ogsaa hvor Forsyningen sker ad frivillig Vej. Derfor er det nødvendigt, at de i Hjemmene beroende overflødige Forraad af varmt Tøj – Uld-, Bomuld- og Klædesager, saavel Herre- som Dametøj og Undertøj – i størst mulig Omfang stilles til Disposition til Forarbejdelse, navnlig til Uldtæpper, men ogsaa ellers til saadanne Genstande, som kan tjene til Troppernes Beklædning, paa anden Maade (Veste, Benklæder, Underbenklæder og desl.)
Ifølge Meddelelsen fra det kejserlige Sundhedskontor er det muligt at desinficere velholdte Klædningsstoffer forud for den yderligere Bearbejdelse paa en Maade, saa de ikke danner nogen Fare for de, der forarbejder dem og senere benytter dem. De forhaandenværende Desinfektionsanstalter vil vederlagsfrit blive stillet til Raadighed hertil.
Efter al Sandsynlighed er der store Forraad af varmt Tøj endnu omkring i Hjemmene. Udleveringen deraf vil vel, naar der bedes derom, ikke blive nægtet. Alligevel bør Fremgangsmaaden være saaledes, at der beredes Ejeren mindst mulig Besvær. Man agter derfor ogsaa at lade Sagerne afhentes i Husene.