Peter Clausen fra Lundsgårdsmark gennemgik i 1915 fem måneders rekruttræning i Aabenraa.

Da der ingen skydebaner var i Aabenraa, måtte vi til Haderslev for at dyrke denne ædle sport. Turen frem og tilbage tog vi til fods. Navnlig turen derop var streng, særlig fordi det var vor første større marchtur, og vi hverken var vant til at pakke vort tornyster  fornuftigt eller forstod at pleje vore fødder rigtigt, og så var det så ulideligt varmt den dag.

Allerede da vi nåede Knivsbjerg, begyndte de første at ømme sig, og vi fik lov til at fjerne halsbindet og noget senere at løsne den øverste knap i uniformsfrakken. Det hjalp lidt, men det var alligevel en sørgelig indmarch i Haderslev, vi præsenterede.

Men næppe havde vi gjort holdt på den glohede kasemeplads, før der drattede fem mand. Havde Gosch ikke i en fart fået os inddelt og sendt til de forskellige kvarterer og det uden militærisk orden, så var såmænd hele kompagniet segnet.

Jeg blev indkvarteret på hotel »Concordia« ikke langt fra kasernen.  Men hvor gjorde det godt at få smidt tornysteret og støvlerne og få fødderne i vand. Så godt som alle havde vi vabler under fødderne.

Det var også første og sidste gang, at dette skete for mig, thi nu vidste jeg og forstod, at det gjaldt om at få fødderne godt varmt og tykt indpakket, når det gjaldt en længere marchtur og det i varmt vejr. Jeg havde taget et par tynde sommerstrømper på, da jeg mente, at det betød noget, om fødderne kunne få luft. Helt forkert! Efter denne tur skete det ikke oftere.

Nej, et par gode hjemmestrikkede uldstrømper og et par kraftige »Fusslappen« udenom, det var absolut det bedste.

DSK-årbøger 1968.