Peter Rossen, Rurup, gjorde krigstjeneste som armeringssoldat. Hans regiment lå ved Berry-au-Bac.

Jeg kom hjem paa Orlov i April 1916 og var hjemme i Paasken, den eneste Højtid, jeg tilbragte hjemme i de halvfjerde Aar.

Nu gik det paa Skift at hente vand til Køkkenet, og den Aften, jeg skulde bort, var det min Tur at være med. Denne Aften var der et særlig heftigt Skyderi.

Vi hentede Vandet ved en Gaard, som var skudt i Ruin. Her varder en lille Pumpe, men det tog lang Tid at faa Spanden fyldt. Ubehageligt var det, at Gaarden blev beskudt med Mellemrum.

Vi skulde frem til Pumpen imellem Nedslagene. Jeg var vel sprunget frem et Par Gange allerede, og denne Aften skød de mere end sædvanligt.

Da kom en Kammerat fra Mecklenborg hen til mig og sagde: »Nu gaar jeg frem for dig, for du har dog Familie hjemme, som venter dig. Jeg er ene, og ingen vil sørge over mig«. –

Jeg havde engang skrevet en Orlovs ansøgning for ham, og den blev bevilliget; nu vilde han gøre Gengæld.

Saadan var Kammeratskabet.

DSK-årbøger 1959