Jakob Moos, Holm, gjorde krigstjeneste ved Infanteriregiment 31

(… fortsat)

Tjene­sten var i skyttegraven ikke særlig anstrengende. Om dagen stod vi vagt to timer og fire om natten. I vor fritid sov vi eller fortalte hinanden historer. Jeg havde under mit første ophold i en skyttegrav egentlig ikke noget at anke over. Vi var i første linje i syv dage, hvorefter vi kom tilbage til Avricour til et tiltrængt hvil.

Ja, ro og hvile blev der nu ikke meget af, for allerede den næste dag trådte vi an til eksercits, og ved mørkets frembrud marcherede hele styrken frem mod frontlinjen for at gå i gang med at grave en ny skyttegrav, der skulle være anden linie. Dag efter dag var det det samme. Det var et hårdt arbejde at grave den nye stilling. Selv om jeg i mine dage har gravet meget i jord. og således havde forstand på det, har jeg aldrig været ude for en jordbund som denne.

Det var næsten umuligt at få spaden trampet i jorden, og leret var så fedtet, at det ikke ville slippe spaden. Dertil kom, at jorden var frygtelig vandholdig. Graven var tilbøjelig til at skride sammen, og den forvoldte os meget arbejde og masser af ærgrelser. Vi døbte den „Teufelsgraben“.

Hele sommeren igennem blev der arbejdet på den, snart af en bataillon, snart af en anden. Når man betæn­ker, at der var ti kilometer derud, fire til seks timers arbejde, natarbejde vel at mærke, og dernæst ti kilometer tilbage igen, vil man forstå, at det var en blandet fornøjelse. Når man så endda kunne arbejde uforstyrret, men nu og da fik vi en salve, der gav os sårede eller døde.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1954