12. februar 1917. Engelsk patrulje på raid i 86’ernes skyttegrav!

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 kom i december 1916 i stilling ved Ancre, en biflod til Somme. I begyndelsen af februar 1917 angreb englænderne og tvang tyskerne tilbage i nye stillinger.

Fjenden fortsatte med sine delangreb for at gøre fronten mør. Næsten hver nat blev der angrebet ved en ny division.

Om natten fra den 11. til den 12. februar blev regimentet ramt. Hele dagen slog der svære granater ned på regimentets højre fløj og på den venstre fløj af infanteriregiment 32 ved siden af. Med flyverobservation.

Hen mod kl. 9 om aftenen begyndte et kraftigt ildoverfald, svære shrapnels, så styrtede mørke skikkelser over klippelandskabet og trængte overraskende ind i den slørede post fra 8. kompagni.

Men her er man vågen. Den røde lyskugle udløser vor spærreild, den ligger godt.

Så går kompagniføreren løjtnant Reich straks til modangreb. Han befrier sine vagtposter og tager en premierløjtnant og 32 mand til fange, to Lewis-geværer tager han også som bytte. Fra 8. kompagni faldt løjtnant Bönning og én mand, 21 var sårede.

Den fjendtlige artilleriild øgedes endnu engang denne nat, men fjenden vovede ikke en gentagelse af angrebet.

Den 12. februar melder regimentet, at officerer og mandskab er udmattet til det yderste. Heller ikke reservebataljonerne har fundet hvile.

Som følge af angreb på nabodivisionerne hørte alarmeringer til dagens orden eller rettere til nattens orden. Men stærkest havde den tolv timer lange dagsvagttjeneste tæret på kræfterne.

I de første ti dage af februar var der alene kommet 204 ny sygdomstilfælde til. Antallet af syge var kommet op på 716.

Der kunne slet ikke mere være tale om nogen nævneværdig kampkraft. Endelig kom den forløsende ordre, at divisionen fra 14. februar skulle afløses af 9. reservedivision.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918

3 tanker om “12. februar 1917. Engelsk patrulje på raid i 86’ernes skyttegrav!”

  1. Med uvurderlig hjælp fra The Great War Forum er det højst sandsynligt at angrebet blev foretaget af tropper fra Bedfordshire regimentet.
    Der kan endda sættes navn på den tilfangetagne officer:
    Victor B Shott
    Rank: 2/Lt.
    Regiment: 4th Battalion. Bedfordshire Regiment

    http://1914-1918.invisionzone.com/forums/index.php?/topic/247475-british-pows-near-grandcourt-february-1917-which-regiment/

    GWF er en fantastisk ressource og medlemmerne er utroligt hjælpsomme, selv ved udpræget ubehjælpsomme spørgsmål.

  2. Hej !
    Min oldefar Hans Jensen var i 14-18 soldat i Gotha, historien i familien går på at han arbejde med at bygge fly. Er det en historie der kan Bekræftes?
    Vh. Leif Teckemeier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *