Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.
Geschr. d. 12/12 16.
Meine Lieben!
An eine schönen Sonnigen Morgen, unter dem Dache ein zerschossenen Hauses sitzte ich und schreibe Euch ein paar Worte. Das Wetter ist so herlich wie im Mai. Man hört kaum ein Schuss. Ab und zu fällt eine Granate, Im Schützengraben bin ich noch nicht gewesen, und wenn ich rein komme weiss ich nicht. Heute haben wir ein wenig Dienst ½ Stunde. Mir geht es noch immer recht gut hier, bin gesund und wohlauf. Gestern habe ich ja meinen 20. Geburtstag gefeier[t]. Hoffentlich habt Ihr eine gute Tasse Kaffee getrunken.
Viele herzl. Grüsse Euer
Sohn und Bruder
Milert
(Brev i privateje)
I går d. 11. december 2016 var vores familier samlet til fødseldag hos min søster Ida Schulz og hendes mand Christian Dalgas Jensen, som fejrede sin 60 års fødselsdag. Allerede i den første velkomst blev der sagt: “Netop i dag d. 11. dec. for 100 år siden sad bedstefar i Makedonien og fejrede sin 20 års fødselsdag. Selv vi normalt siger “om 100 år er alting glemt”, så er vores bedstefar stadig i familiens tanker. Tak til min søster for velkomsten og hjertelig tak til redaktørerne af “Den Store Krig 1914-1918” fra vores Schulz-generation. Bedste hilsner, barnebarnet Milert Schulz