11. september 1915. Regiment 84: Sejrens laurbær dyrt betalt.

Lauritz Jensen var delingsfører ved 8. kompagni, Regiment 84. Fra den 8. september 1915 deltog han i kampene ved Njemen.

Den 10. september var en dag til at hvile og at komme til kræfter i dejligt vejr. Delingsvis blev der badet i den nærliggende flod Njemen. Men russerne undte os ikke denne fredelige fornøjelse, men skød med shrapnel ned i den brede flod, heldigvis uden at ramme. 8. kompagni fik tildelt 67 mand erstatning og kunne nu igen opstille 3 delinger.

Om natten kl. 1 blev vi forstyrret af ordren: “Klargøring!” Endnu i mørke indtog vi en reservestilling på bredden af Njemen syd for landsbyen med avlsbygninger ved navn Lawna, hvor russerne sad i stærkt udbyggede og forsvarede stillinger. Om eftermiddagen blev stillingerne taget ved storm af regimenterne R. 90 og R. 27, uden at vi behøvede at gribe ind. Natten til den 12. september forblev vi på stranden.

I denne nat gik de slagne russere langt tilbage, og da vi om morgenen fulgte efter tværs over kamppladsen, så vi, at vore to regimenter havde betalt den forgangne dags laurbær dyrt.

Af Regiment 84’s historie. Udkommer på dansk senere i 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *