(Feltbrev til „Flensborg Avis”.)

Kære „Flensborg Avis”! Vi er nu rejste længere østpaa og jeg er for Tiden i Ukrajnes Hovedstad Kief. Der er en meget livlig Færdsel, særlig i Byens Hovedgade, Kreshtshatik. Fortovene er brede, dobbelt saa brede, som man er vant til at se dem i Storbyerne, og dog har de ondt ved at rumme de mange Passanter. Paa Gaden besørger den „elektriske” og saa de uhyre mange Drosker Trafikken. Man kører gerne, thi det gaar hurtigt og paa — Gummi. Hestene er velfodrede, og under Skoene (mellem Hagerne) er der Gummi, saa at de ikke kan glide i de bakkede Gader. Blandt Hestene ser man mange Hingste, og de mønstrer jo ordentlig for de lette Vogne. Ved Sporvognenes Holdepladser staar Passagererne pænt opstillede paa Rad, og de venter i Ro og Mag til deres Tur kommer; man lægger aldrig Mærke til, at nogen vil trænge sig frem.

Hovedbanegaarden er en gammel Bygning og ser forfærdelig medtagen ud; den passer nu langtfra til en By paa over Million Indbyggere. Her Hersker der jo ogsaa livlig Færdsel, og alle Tog er overfyldte. Paa Lokomotiverne fyres hovedsaglig med Træ. I Byens modsatte Udkant flyder Dnjepre, hvor der er temmelig livlig Dampskibstrafik. Op fra Floden hæver sig 60—70 Meter høje Skrænter, hvorfra der haves en smuk Udsigt over Dalen og den lavere liggende Bydel, som grænser ned mod Havneanlæggene. Her i denne Bydel har Jøderne rigtig deres Tumleplads.

Oppe oven paa Skrænterne er der smukt beliggende — men ikke særlig smukt anlagte — Parkanlæg. „Købmandshaven”, hvor Byens bedre Publikum viser sig og lader Papirrublerne flyve, som om de næsten ingen Værdi havde (Papirets Værdi er vel i Virkeligheden ogsaa kun lille), og „Michael Klosterpark”, hvor der er et gammelt Kloster og et Par Kirker med forgyldte Kupler. Naar man kommer med Dampskib, tager Byen sig herligt ud med sine mange forgyldte Kupler. Inde i Byen ser man overalt Spor as de skrækkelige Uroligheder for et Par Maaneder siden.

Omegnen er temmelig sandet, men rig paa Naaletræslov. Sæden staar maadeligt; der trænges ogsaa Haardt til Regn; Kløvermarker ser man slet ikke. Mærkeligt,, at Vejret endnu de første Dage af Juni er saa køligt.

Men jeg maa slutte og takker dig, fordi du har mødt saa præcist; kun de sidste Par Dage har du ikke fundet Vejen herop, men jeg har ogsaa faaet et andet Feltpostnummer, nemlig 886. Hvor det smerter, naar man hører, at nu er den og den falden af Kendinge deroppe fra vort kære Hjemland! Krigen river slemme Huller i vore Rækker. Paa Gensyn, og gid vi snart maatte opleve en god Fred!

Jens Paulsen.