Kære far!
Tillykke med fødselsdagen, det er treogtres denne gang. Tiden går forfærdelig rask, men nu under disse forhold kan den jo slet ikke gå rask nok. I dag er det pinse; meget mærker vi ikke til den. Vi var til kirke i formiddags i den store Notre Dame kirke; den var stuvende fuld, men det kan den jo sagtens blive, for der bliver jo simpelthen kommanderet så og så mange kompagnier derhen.

I eftermiddags fik jeg besøg af Valdemar Ludvigsen fra Nybøl og Nik. Nikolajsen fra Kollund. De ligger på et rekrutdepot ikke langt herfra. Her er der en meget ubestandig tid med vekslende regn og solskin. I går besøgte jeg dr. Thomsen, han var meget godt ved snakken og vidste meget at fortælle; det er altid rart at besøge ham, han bad mig hilse dig, når jeg skrev.

Mor skrev sidst, at I tænkte på at få mig hjem en tur til høslæt; I kan jo forsøge på det, men det må i hvert fald gå gennem landsrådskontoret, direkte til kompagniet er den største dumhed. Men når du ikke har mere hjælp end de to russere, så må der da være grund nok, skulde man antage.

Hvordan står det ellers med høsten? Den tegner vel godt som altid?  Der er en forfærdelig uro på krigsskuepladsen for tiden. Det lader næsten til, at det nu trækker sammen til et ordentligt opgør, så der kan komme en endelig afgørelse. Ellers kan man heller ikke forstå, hvordan enden kan komme.

De måneder, der kommer, vil vist blive de hårdeste i krigshistorien. Men når enden er god, er alting godt, og det vil vi håbe.

Så mange hilsner og gode ønsker fra din søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.