21. januar 1920. “Skriver i en Artikel, at vi ikke mere agter at finde os i noget Overgreb”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Januar: Taler paa »Flensburger Hof« med Kaptajn Daniel Bruun, der er ret mistrøstig, derefter med Bruce. Refererer min Tale fra 18de. Man hævder, at Kommissionen er bunden af Fredstraktaten og ikke kan gøre meget. Der vil ikke blive Tale om nogen privat Selskabelighed for hans og Kommissionsmedlemmernes Vedkommende under Opholdet i Flensborg. De kielske Studenter vil ikke faa Lov.

— I Formiddags paa Tillidsraadets Kontor for at berolige nogle Tillidsmænd, der er betænkelige ved en Friluftstilkendegivelse. Affatter Indbydelsen hertil sammen med Cornelius Hansen; 6 Navne under. Telefonmeddelelse om, at Tyskerne vil mobilisere deres Ungdomsforeninger til at forstyrre vort Folketog. Skriver i en Artikel, at vi ikke mere agter at finde os i noget Overgreb.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *