Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter en længere transport, var han kommet til Moskva. Herfra gik det den 15. oktober videre mod bestemmelsesstedet i Sibirien – en rejse på knap en måned i tog.
(… fortsat fra 9. november)
Endelig den 9. November om Aftenen Kl. 11 naaede vi Boreosowka. Vi blev først stuvet ind i nogle Barakker, som allerede var optaget af Østerrigere.
Efter et Par Dages Forløb blev vi indkvarteret for os selv. Det var nogle forfærdelige Barakker, som blev os anvist. Paa Gulvet stod Vandet i store Pytter, som med Tiden blev til Isbaner, Vinduerne var i Stykker, der var ingen Brikse osv. Vi gik snarest muligt i Gang med at faa Barakken gjort i Stand.
Tømmeret kunde vi kun skaffe os ved at stjæle det, men lange varede det ikke, inden Barakken var nogenlunde beboelig.
En Dag blev vi kommanderet over i Badeanstalten. Vi var glade, thi nu kunde vi ikke alene blive vasket, men ogsaa faa Skjorten vasket, hvilket den haardt trængte til. Men Badeanstalten blev hurtigt overfyldt, og længe varede det ikke, inden Russerne jog os ud. Jeg fik lige min Skjorte vredet lidt, inden jeg tog den paa, og med den vaade Skjorte paa Kroppen gik jeg saa ud i den sibiriske Vinter, uden at det dog skadede mig.
Badet havde ikke hjulpet stort, Huden var og blev sort, Haar og Skæg trængte til at blive studset.
For at vi kunde holde Barakken nogenlunde ren, maatte vi have en Kost. Sammen med nogle Kammerater meldte jeg mig frivilligt til at hente Kosteris, for jeg vilde gerne se mig lidt Om i Naturen, som her i Bjergene var meget smuk. Vi fik skaaret nogle Ris og kom tilbage til Barakken igen, segnefærdige af Kulde.
Her i Boreosowka havde vi mange Oplevelser, baade morsomme og sørgelige. Vi kunde gaa frit omkring i hele Lejren og aflægge Besøg i alle Barakker. Russerne vidste nok, at vi ikke kunde løbe bort; der var langt til beboede Egne.
Som vi nu gaar og ser os om, faar P. Nicolajsen Øje paa en udstoppet Sæk, som hænger i et Stativ. Den brugtes som Skive ved Bajonetfægtningsøvelser for de russiske Rekrutter. Men vi syntes, at den vilde gøre meget mere Nytte som Madras og tog den med.
At dette Tyveri gik godt, er nu ikke til at forstaa. Vi havde altsaa faaet en god Seng, men den blev med Tiden saa underlig levende.
Vi besluttede os til at afholde en Revision og — du milde Kineser — hvor det vrimlede med forskellige seksbenede Skabninger. Vi maatte smide den dejlige Seng ud igen.
(… fortsættes)
DSK-årbøger, 1944