10. marts 1916. Presseforhold syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Mærkelige presseforhold under krigen.

Verdenskrigens indflydelse på pressen giver sig mange udslag. I de krigsførende lande virker censuren som en svøbe, således at alt stof, der kan tænkes at give uvedkommende oplysning i en eller anden retning, ubarmhjertig får censors blå streg over sig og må tages ud af bladene, som så på det pågældende sted pranger med et bart – hvidt – rum.

Intetsteds har vi set censuren gå så skarpt til værks som i Hamborg-bladene. Medens således f.eks. ”Hamburger Fremdenblatt” i mange måneder bragte en gengivelse af de officielle tyske tabslister blev det senere forbudt. Bladet, der er et udbredt organ og har talrige bekendtgørelser, blandt hvilke der så at sige dagligt i det sidste halvandet år har været talrige dødsbekendtgørelser om faldne i krigen, bringer imidlertid ikke mere disse bekendtgørelser – i alt fald ikke til udlandet. Fra 1. januar d.å. er det forbudt bladet at lade sine annoncetillæg følge med de eksemplarer, som sendes til udlandet. Men ikke nok hermed; man fjerner endog alle bekendtgørelser fra hovedbladet på nær nogle ganske få, der reklamerer for bladet selv, for krigslånet eller højst regnet måske for mundvand eller en herre-ekviperingsforretning. Men derudover ikke en eneste annonce.

Går man numrene igennem fra nytår til dato, møder der én et mærkeligt syn. De første tre sider i hvert nummer er der i almindelighed intet at bemærke ved, men den fjerde er én stor blank side eller en reklame for bladets udenlandske udgaver. Side 5 er måske fuld tekst, men på side 6 mangler den sidste tredjedel ligesom på side 8. Eller for at tage et andet nummer: I det 8 sidede blad er der på 3 af siderne fjernet henholdsvis de 3 fjerdedele, halvdelen og de 2 tredjedele af det, der står i bladet, og de pågældende dele præsenterer sig som rent, hvidt papir!

Det virker som sagt, ganske ejendommeligt, men forklares jo let, når man erindrer, at der i så store blade i verdensbyerne ud af bekendtgørelserne under sådanne forhold vil kunne tydes mangt og meget, som det er af interesse at holde fjenden uvidende om.

I mindre blade har vi ikke observeret et sådant forhold lige så lidt som f.eks. i den sønderjyske presse, hvor censuren jo ellers også fører et strengt regimente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *