10. februar 1919. Udenrigsministeren betænkelig ved allieret militærbesættelse af Nordslesvig

Udenrigsminister Erik Scavenius sendte den 10. februar nedenstående telegram til den danske gesandt i Paris.

Det billiges, at De har gjort Skridt til i Overensstemmelse med de almindelige Instruktioner at opnaa Evakuering af de tyske Tropper.

I Instruktionerne fremhæves imidlertid, at man af Hensyn til Konsekvenserne nærer store Betænkeligheder ved Militærbesættelse af de Distrikter i Slesvig, hvor Afstemning skal finde Sted. Man nærer ogsaa nogen Betænkelighed, hvis der straks stationeres allieret Orlogsfartøj.

De allierede har jo i Henhold til Vaabenstilstandsbetingelserne Ret til med Orlogsfartøj at færdes i Østersøen og Bælterne, hvor de vil.

Hvis det maatte vise sig nødvendigt for Gennemførelse af Evakueringen for Sikring af Ytringsfriheden og Beskyttelse mod Udplyndring, vilde allierede Orlogsfartøjer kunne dirigeres derhen.

Jeg havde derfor foretrukket, at Anmodningen skete i to Tempi.

Straks at sende allierede Orlogsfartøjer til disse Egne, hvis alt forløb i Ro og Orden, synes noget betænkeligt, da dette kunde ophidse Gemytterne.

Hvis Lejlighed frembyder sig, foretrækker jeg, at De stiller Sendelse af et allieret Orlogsfartøj til disse Egne i anden Linie som en Mulighed, der eventuelt kan blive nødvendig.

I paakommende Tilfælde bedes De, hvis det er muligt, telegrafisk indhente Instruktioner, da Udviklingen i Slesvig bedre kan kontrolleres herfra.

Franz von Jessen, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *