10. februar 1919. Brev til Hans Petersen i Aurillac: “Der er muligvis Vanskeligheder at løse med Hensyn til Hjemrejsen”

Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr.

Fra Revolutionen i Tyskland naaede kun fjerne
Dønninger ned til os, og Efterretningerne fra Hjemmet
udeblev ganske, saa vi havde begyndt at ængste
os for, hvordan det stod til derhjemme. Fra Danmark
modtog vi kun sparsomme Meddelelser, hvoraf det var
svært at danne sig et Helhedsbillede.

Jeg fik dog Bud
om, at mine Forældre havde det godt, idet jeg fik Brev
fra Grosserer Moller, hvori han bl. a. skrev følgende:

10. Februar 1919.

Hr. Hans Petersen. 1/86. 3889.

Siden jeg skrev til Dem i f. M., har jeg haft Brev fra Deres Forældre,.der har det godt. men som beklager sig over, at medens de faar Deres Breve rigtig, kommer alle de Breve, som Deres Forældre skriver til Dem, tilbage, dog bemærker de, at da det sidste Brev ikke er kommet tilbage, haaber de, at det er naaet frem.

Jeg skriver nu til Deres Forældre idag, at hvis de ønsker det, kan de sende mig fremtidige Breve til Dem, saa skal jeg herfra postere dem videre, idet jeg gaar ud fra, at det saa vil naa Dem.

Jeg har idag sendt Dem et Antal Numre af »Flensborg Avis« i én Pakke og i en anden Pakke de hidtil udkomne 4 Numre af »Grænsevagten«, hvilken sidste Pakke jeg har recommanderet og vil nu bede Dem lade mig vide, om De har modtaget begge Dele, særlig
»Grænsevagten«, der jo nodig skulde gaa tabt.

Der er muligvis Vanskeligheder at løse med Hensyn til Hjemrejsen, men herom kan man jo ingen Mening have, før man hører, om der er gjort noget Skridt for at opnaa Tilladelse til Hjemsendelse hos den franske og engelske Regering. Jeg skal søge at faa noget at vide om det her i Byen, og hvis De skulde vide noget, hører jeg gerne fra Dem herom.

Med venlig Hilsen
Deres hengivne
V. Aage Møller.

Hans Petersen: Fire Aar i fransk Fangenskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *