Den 10. oktober 1915 var Regiment 84 kommet retur til Moulin-sous-Touvent, hvor det afløste søsterregimentet Füsilierregiment 86. Thormeyer, komp.-fører for 7. komp. reg. 84, fortæller om situationen i efteråret 1915 – og sammenligner med foråret 1915, da regimentet sidst lå ved dette frontafsnit.
Kampvirksomheden havde naturligt taget til på begge sider. Mens franskmanden i foråret var begyndt at skyde med miner, og mod disse såkaldte barnehoveder havde man altid kunnet beskytte sig i god tid, da de både ved nat og ved dag kunne følges i luften, så var det nu reglen, at 20-50 mindre og større fjendtlige minekastere rettede deres ild mod hvert af kompagniafsnittene.
Dette skete i pludselige, heftige ildoverfald, der sommetider anrettede stor skade på grave og spærringer. Men vore minekastere og geværgranater blev ikke svar skyldige. Selvom materialeindsatsen ikke var så stor som den fjendtlige, og heller ikke kunne være det, så påførte vore minekastere ved målrettet, velovervejet skydning modstanderen stor skade og mange tab, som vore patruljer ofte kunne konstatere og ellers klageskrigene i modstanderens grave kunne bevise.
Glemmes må ikke vore maskingeværers intensive virksomhed, som kunne hindre ethvert skansearbejde hos franskmændene, hvert anlæg af observationsposter med virkningsfuld ild.
Værd at bemærke var også virksomheden hos vort artilleri, der om natten underholdt kendte skansearbejder hos fjenden med generende beskydning. Desværre var vor tildelte ammunitionsmængde ikke så stor, som bekæmpelse af det fjendtlige artilleri og mindekasterne ville kræve. Særligt skal fremhæves de to belgiske kanoner hos kaptajn Prollius fra feltartilleriregiment 108, som med rigelig ammunition hver nat sendte virksomme hilsner til den fjendtlige stilling.
Helt forskellig fra vor virksomhed var modstanderens.
Forskelligheden var betinget af ulig større materiale- og ammunitionsudstyr hos franskmændene. Således havde vi i de forreste skyttegrave det indtryk, at ét skud fra vort artilleri svarede til 20 franske – eller flere.
Til gengæld var fjendens patruljevirksomhed ikke så betydelig. De forsøgte ganske vist efter stærk artilleri- og minekasterforberedelse sommetider et fremstød mod vore grave. Men takket være vagtsomhed og handlelraft hos vor besætning samt den stadig bedre udbygning af stillingen lykkedes det aldrig for fjenden.
Af Regiment 84’s historie. Under udgivelse i dansk oversættelse.
Et flot billede men sandsynligvis ikke fra fronten. Alle træer er hele ikke skudt sammen. Der er tilsyneladende ingen skyttegrave. Kameraets standpunkt er over jorden, hvilket ville være livsfarligt i dagslys ved fronten. Hertil kommer, at sammenfald af eksplosionen og betjening af lukkeren kræver en “aftale” mellem fotografen og minen/granaten eller et meget usandsynlig tilfældigt sammentræf.