I Rendsborg samledes 1. Marts 1920 200 slesvig-holstenske Repræsentanter for Stænderne, Handel, Haandværk, Industri og Landbrug, for Arbejderstanden, Gejstligheden samt Universitetet
i Kiel; endvidere mødte der Delegerede fra alle politiske Partier, fra Det tyske Udvalg i Flensborg, fra Slesvig-Holstener-Forbundet samt fra Provinsiallanddagen og den preussiske Landsforsamling.
Forsamlingen vedtog enstemmigt følgende Res. (Flensb. Av. 3. Marts 1920) :
De i Rendsborg 1. Marts 1920 forsamlede Slesvig-Holstenere forlanger af Statsregeringen, at den ufortøvet retter et Dekret til Slesvig-Holsten, der sikrer vort Lands gamle Friheder i Forvaltning og Kultur samt Udformningen af en muligst vidtgaaende Selvforvaltning med Landets Godkendelse og efter demokratiske Grundsætninger.
De paalægger Borgmester Timm af Rendsborg, den Deputerede Iversen i Munkbrarup og den Deputerede Michelsen i Flensborg straks at forelægge dette Andragende for Statsregeringen og at arbejde for dets Vedtagelse. De erklærer dette Krav for det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal.
I Tilslutning hertil udstedte Forsamlingen et Opraab til den slesvig-holstenske Befolkning, undertegnet »Efter Bemyndigelse fra de i Rendsborg forsamlede Slesvig-Holstenere« af Overborgmester Dr. Todsen, Flensborg, Borgmester Timm, Rendsborg, og Medlem af Nationalforsamlingen Iversen, Munkbrarup:
Slesvig-Holstenere!
I Aarhundreder har Slesvig og Holsten levet sammen i det inderligste og lykkeligste Fællesskab. I Fællesskab blødte de paa utallige Valpladser, i Fællesskab forsvarede de deres tyske Folkelighed, deres Ejendommeligheder og deres Rettigheder, i Fællesskab værgede de sig imod ethvert Forsøg paa at trække en Skillelinje mellem dem.
Nu truer der nordfra deres Fællesskab en Livsfare saa alvorlig som aldrig tilforn.
Danskerne sætter med brutal Aabenhed alt paa eet Kort; trods sin overvældende Tyskhed er hele anden Zone det danske Maal.
Slesvig-Holstenere! I den tolvte Time opfordrer vi eder til fælles Kamp for at værne vor havomslyngede Hjemstavns truede Lykke.
Slesvigs Folk staar i den haardeste Kamp om en national Retfærdighedens Grænse. Eder, Holstenere, kalder det til Hjælp. Vore Fædres Aand er vaagnet i os, vor Hjemstavns store Fortid.
Dybt alvorligt er dette Øjeblik. Hør ikke op med at raabe fra Mund til Mund og ud over den vide Verden: Vi Slesvig-Holstenere er enige; vi forbliver tro, som vore Fædre har været det.
Netop I Holstenere, Borgere, Bønder og Arbejdere! Vi slesvigske og holstenske Mænd tilraaber Eder: Protestér paa Massemøder mod den truende Voldførelse af vor nationale Ret.
Faren staar for Døren. Tillad ikke, at man sønderriver Eders Hjemstavn eller undertrykker Eders Folkeejendommelighed. Hele Eders Lykke dg hele Fremtiden og Børn og Børnebørns Ro
staar paa Spil.
Den blaa-hvid-røde Fane er hejst. Fastere end nogen Sinde slutter vi Kreds om den. Slesvig-Holsten er vert Kampraab. Frie Slesvig-Holstenere!
Støt derfor vort Krav til Statsregeringen om øjeblikkelig Virkeliggørelse af en vidtgaaende Selvstændighed, der svarer til vore gamle Rettigheder. Vi vil forvalte os selv, selv pleje vor Folkeejendommelighed.
Som vi uløseligt hører til vort store tyske Folk, saaledes er vi ogsaa uløseligt knyttede sammen.
Fra Slesvig er det engang udgaaet, fra Holsten klinger det tilbage, vor Hjemstavns fælles Sang: »Schleswig-Holstein stammverwandt, bleibe treu, mein Vaterland.«
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.