Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Før og nu -!

En af Haderslevegnens mest ansete landmænd, en sønderjyde, som vi kan kalde X, blev for kort tid siden af amtsforstanderen opfordret til at overtage hvervet som kommuneforstander. X afslog opfordringen, idet han tilføjede, at han jo også var dansksindet, hvilket jo almindeligvis af myndighederne hidtil er anset for uforeneligt med at beklæde sådanne offentlige tillidshverv.

Kort efter modtog X imidlertid ordre til at møde hos landråden, som spurgte, hvorfor han ikke ville være kommuneforstander, hvilket spørgsmål X besvarede som ovenfor, idet han gjorde opmærksom på, at hans nabo var tysksindet og at man jo derfor ganske naturligt kunne tage ham dertil. For øvrigt oplyste X, at han selv for 10 år siden var blevet valgt til kommuneforstander, men dengang var han ikke god nok for myndighederne, som kasserede ham.

Landråden holdt imidlertid stift på, at X skulle overtage bestillingen som kommuneforstander – den tysksindede nabo kunne naturligvis være en meget flink mand, men man havde nu mest fidus til X, som jo også havde befolkningens tillid. Kort at sige, enden på historien blev, at X lovede at overtage hvervet, men han stillede til gengæld flere betingelser, deriblandt den, at han skulle være fritaget for anbringelse af forskellige ydre tegn, der almindeligvis tilkendegiver boligen som husende en sådan tillidsmand.

Sligt havde været utænkeligt før krigen. Det er imidlertid glædeligt, at der i al fald fra visse civilmyndigheders side nu ydes dansksindede nordslesvigere en anerkendelse som den, der ligger i det oven omtalte forhold.