Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter ophold i Smolensk, Moskvar og Boreosowka i Sibirien gik turen nu til Vladivostok.
(… fortsat fra 10. november)
Den 1. December fik vi Ordre til at gøre os færdige og marchere til Banegaarden. Jens Andresen fra Skeldemark var syg og kunde ikke komme med.
Paa Banegaarden blev vi jaget 50 Mand ind i hver Vogn og saa blev Dørene lukket til. Vi aabnede dem paa Klem for at se lidt ud, men en russisk Officer belærte os om, at dette ikke var tilladt. Saa gik Rejsen videre østpaa.
Denne Rejse var dog bedre end Turen fra Moskva. Vi kunde alle ligge ned, og da der var Kakkelovne i Vognen, kunde den varmes nogenlunde op. En Gang om Dagen fik vi varm Mad, ikke god og ikke rigelig.
Toget kørte gennem vidt forskellige Landskaber, Bjerge, Sumpe, Skove, snart beboede, snart ubeboede Egne. Omsider var vi kommet saa langt mod Øst, at Befolkningen var Kinesere.
Vi kom forbi Harbin til Nikolsk Ussurisk, en stor Militærfangelejr omtrent 200 km fra Vladivostok, den store Krigshavn i Østen. Der var murede Barakker med rigelig Plads. Men til Gengæld var vi rigtige Fanger, Pladsen var indhegnet med Pigtraad og der var strengt Opsyn alle Vegne.
Til at begynde med var Forplejningen ganske god. Vi fik hver Dag et Stykke Brød og varm Suppe. P. Nicolajsen og jeg delte det, saa vi ogsaa havde noget til Aftensmad, hvilket førte med sig, at vi blev kaldt for Sultekunstnere.
Tiden gik langsomt, vi havde ingenting at bestille og ingen Underholdning. Kun een Dag om
Maaneden skulde vi arbejde i Køkkenet. Ellers søgte vi at faa Tiden til at gaa ved at tale om dem derhjemme.
Hen imod Jul blev Forplejningen daarligere. Vi fik nu kun tørret Brød, lavet af Brødaffald, hver Dag to Haandfulde.
Der var ogsaa stor Knaphed paa Tobak. P. Nicolajsens Pibe manglede en Spids, men saa fandt han paa Møddingen en Erstatningsspids, som han lavede af et Ribben af en Kamel.
En Meklenborger, som havde sluttet sig til os Danske, kom en Dag med en Klump Ler og erklærede, at nu vilde han til at lave Piber. Han fik ogsaa lavet et brugeligt Pibehoved, som han brændte i Kakkelovnen. Men meget værd var det jo ikke.
(… fortsættes)
DSK-årbøger, 1944.
Lorensen, Christian. Christian Lorensen (f. 1890), f. Skodsbøl, Broager sogn. Han var landmand i Blansskov, Ullerup sogn. Også Stenderup nævnes. Han blev såret og taget til fange ved floden Kotra i september 1915 (10-9). Det var ved byen Skidel i Hrodna-regionen. Transporten nåede Smolensk medio oktober 1915. Han kom med en gruppe sønderjyder med en transport fra Moskva til Berezovka i Sibirien, og videre til Ussurijsk. Toget kørte fra Moskva (15-10) og ankom til Berezovka (9-11). Efter ophold i Ussurijsk blev han i april 1916 sendt retur til Ukraine. Toget kørte fra Ussurijsk (19-4) til Rutchenkovo. ”Omsider fik vinteren dog ende, og vi blev udtaget til en transport, som skulle på arbejde. Det var landmænd og folk, der var vant til svært arbejde. Den 19-4 steg vi i toget og kørte så i tredive dage, indtil vi nåede Rutchenkovo”. Hertil ankom han i maj 1916 (20-5). ”Vi kom til egne, hvor der var mange kulminer og fabrikker. Jeg kom til at arbejde ved jernbanen. Ukraine er et frugtbart land, og vi levede her under gode forhold. Vi tjente lidt penge og kunne købe de nødvendige levnedsmidler”. Han kom til mineskakt 30. Den 27-11-1918 forlod han Rutchenkovo. Han kom hjem i december 1918 (6-12). Christian Lorensen: En krigsfange fortæller. DSK 1944, 54-60. (Gesandtskabet noterede, at en Christian Lorensen fra Skodsbøl kom til Jaroslav og Kirov.)