Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter han i foråret var kommet til skade, havde han gjort tjeneste et stykke bag fronten, men i slutningen af november kom han tilbage til frontlinjen.

FRA DAGBOGEN

Lens den 2. december 1915
En morgenstund kom en stor alpejæger op af en sappe ved Lorette. Han råbte over til vores forposter „Hvorfor skal vi føre krig med hinanden?” råbte han; „er der da ingen af jer, der er gift og har børn – eller er i allesammen unge?” „Nej,” blev der svaret tilbage, „de fleste har kone og børn.” „Ja, hvorfor skal vi så ligge og skyde på hinanden?” – Dermed var skridtet gjort. Kommer der en officer, så skydes der i luften, og kun artilleriet holder kampen ved lige. I de tågede morgentimer kommer de op af gravene, taler sammen og giver hinanden småting, som cigaretter og tobak, hvedebrød, vin og cognac. De besøger hinanden endogså i dækningerne. Ja, det er gået så vidt, at pionererne en morgen, da de trak tråd og var kommet til kort, gik over til „Frands” og lånte et par ruller, og næste morgen gav de dem tilbage igen. [Regiment] 31. har slet ingen dækninger. De er tre dage i graven ad gangen, og i al den tid opholder de sig dag og nat i graven under åben himmel. Enkelte steder er der bundløs mudder i gravene. Forleden dag sank to soldater væk til bæltestedet og kunde ikke komme op ved egen hjælp; de måtte hales op og lod støvler og strømper i stikken.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen