Senest ændret den 5. februar 2016 17:08

Den 25. September kan man i Aabenraa avisen Hejmdal læse en artikel, hvori det opfordres at slagte så mange svin som muligt.

“Regeringspræsidenten gør opmærksom paa, at der i Øjeblikket er en Overflod paa Svin i Tyskland. Priserne er derfor sunket ned til det mindst mulige. Sandsynligvis vil der ogsaa i en nær Fremtid blive sendt en stor mængde Svin paa Markedet, da den russiske Foderbyg, der bruges til Svinene, snart vil slippe op.

Af den Grund anbefales det at købe Svinekød nu, mens det er billigt, ag at behandle det saaledes, at det kan holde sig, for at have Forraad. Paa den Maade, ved at have Forraad, kan man ogsaa virke med til at hindre, at Priserne senere skulde stige alt for stærkt.”

Årsagen til denne opfordring er, man frygter at svinene vil æde kornet fra menneskene. Med krigens udbrud, var det ikke længere muligt at importere korn til de store svinebesætninger. Dette resultere i en dissideret udryddelses krig imod svinene, hvor smågrise druknes som killinger.

I resten af krigen forbliver svinebesætningerne på et meget lavt niveau. Der indgår totalt forbudt at fodre med korn, og bliver der fundet korn i maven på en gris, kan man risikere fængselsstraf.

Ved udgangen af 1915 var svinebesætningerne reduceret med 60% og i 1917-1918 var besætningerne reduceret med 80%. De svin der var tilbage var tynde og udhungrede og levede hovedsageligt af køkkenaffald samt agern og lignede fra skoven.

Hvis man sammenligner svinebestanden med kvægbestanden, der blev prioriteret højt pga. den vigtige mælkeproduktion, blev denne i 1916-1919 kun reduceret med 14%. I 1918 blev der ligeledes indført kødløse uger, netop for at skåne nedslagtningen af 300.000 kvæg svarende til 750.000 liter mælk eller 50.000 kg. smør.