Tag-arkiv: lazaretter

24. maj 1919 – Ribe Stiftstidende: sønderjyske krigsfanger paa tyske lazaretter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

I Danskeren gør købmand Jens Jørgensen, Haderslev, opmærksom paa, at der endnu ligger en mængde for størstedelen haardt saarede sønderjyder omkring paa tyske lazaretter.

En hel dem af dem ligger i Flensborg, og forholdene er saadanne,  at baade forplejning og pasning lader meget tilbage at ønske.

Jørgensen slaar til lyd for om muligt at faa dem flyttet til russer-lejrene i Danmark, saa de kan genvinde deres helbred under bedre forhold og blive tilset af læger, der har interesse for dem.

Han appellerer slutteligt til Sønderjydsk Fond, der i al fald maa kunne sende dem madpakker, naar adresserne først er opgivet.