Senest ændret den 2. maj 2016 10:59
Johannes var værnepligtig ved krigens udbrud og blev derfor sendt til fronten. Her blev han i starten af krigen såret adskillige steder på kroppen og sendt på lazaret. Efterfølgende gjorde han tjeneste som oppasser for en major og for sin indsats i krigen fik Johannes jernkorset. Efter krigen var Johannes ramt af “dårlige nerver” men fandt ro i skoven blandt træerne som skovfoged i Tirslundskov Plantage. Derudover var Johannes aktiv i foreningen for kronisk syge i Brørup.
Persondata
Født: 23/o6-1892, Langtved, Skrave.
Død: 21/08-1965, Brørup.
Uddannelse: Købmand i Rødding
Erhverv: Købmand, arbejdsmand, skovfoged i Tirslundskov Plantage indtil 1960
Bopæl: Brørup Sogn
Hustru: Gift d. 22/05-1920 med Dorothea f. Asmussen fra Flensborg egnen
Børn: De fik fire børn Erling (født i 1918 udenfor ægteskab), Niels, Marna, Viggo og Gerda. Tilsammen fik de 28-29 børnebørn
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: Aftjente værnepligt fra 1910-1914(?) i Oldenburg
Udtrådt: aktiv.
Enhed: –
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Aktiv.
Udtrådt: –
Enhed(er): –
Såret: Blev i 1914 såret fra foden og op efter herunder den ene lunge i starten af krigen.
Udmærkelser: Jernkorset.
Andet: Johannes var fløjmand – maskingeværsskytte. Efter han blevet såret kom han på lazaret i Berlin og gjorde efterfølgende tjeneste i Siende som oppasser for en major (majoren blev senere hen borgmester i Lückenburg). Det tog seks år efter krigen at færdigbehandle hans skadessag og han endte med at få en lille erstatning. Johannes to brødre Niels og Otto stak af over Kongeåen for at undslippe militærtjeneste under krigen.
Efter krigen
Den første tid efter krigen boede Johannes sammen med Dorothea hjemme hos hans forældre. Johannes forældre boede i et lille rødkalket skovløberhus med strå tag, mellem Tirslund og Brørup.
Johannes var stolt af at blive og være skovfoged. Han snakkede ikke ret meget om krigen og havde fået hvad man på daværende tidspunkt kaldte dårlige nerver. I skoven kunne han slappe af.
Da 2 verdenskrig brød ud og tyskerne kom igen skulle de bruge skoven og ryddede noget af den for at gøre plads til et marketenderi. Dorothea stod for salget i marketenderiet. De havde tjent en del penge ved deres salg til tyskerne så om aftenen den 4. maj 1945 kom nogle folk fra Brørup og hentede dem. De blev dog løsladt dagen efter om aftenen. Johannes tilgav aldrig ”De dumme bønderkarle fra Brørup”.
Deres ældste søn Erling var værnepligtig og Sergent i den danske hær da 2. verdenskrig brød ud. Han var en af de tre soldater som skød efter tyskerne med en kanon da de gik ind i landet i Skodborg.
Kilder
Heidi Christensen, Aarhus.
Publikationer og Foto
–
Foranstående er fyldt med fejl. Johs. A. havde ingen bror Niels. Bror Otto vadede ikke gennem kongeåen, men gik fredeligt over den åbne grænse før krigsudbruddet. De boede ikke hos hans forældre efter krigen. for faderen var død i 1918, og de havde aldrig boet i et rødt stråtækt hus mellem Tirslund og Brørup, men havde haft en landejendom, og det røde hus blev iøvrigt først bygget ca. 1930. De fik 4 børn, men ingen af dem hed Erling, og der nævnes 5 navne. De fik “kun” 20 børnebørn. Sønnen Erwin var sergent 9. april, men kæmpede ikke ved Skodsborg, der ligger nord for Kbh., men ved Bredebro og havde ingen kanon, men et maskingevær. Desuden er flere stednavne og personnavne stavet forkert. Venlig hilsen, A.S.Andersen ,
universitetslektor, ph.d.
Kære Aage Søgaard Andersen
Tak for dine kommentarer og rettelser. De anførte oplysninger stammer fra en efterkommer, der også har leveret fotografiet. Vi vil tage kontakt til efterkommeren med henblik på korrigering.
mvh
René Rasmussen