Senest ændret den 22. juni 2021 7:15
Persondata
Født: 25/11-1895, Holbøl, Holbøl Sogn
Konfirmeret 1912 i Gram.
Død: 23/04-1917, Rethel, Frankrig
Uddannelse: –
Erhverv: Student
Bopæl: Flensburg
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Bror til Laurids Helge Zerlang (1897-1989) og fætter til Tiderik Christian Zerlang ( 1892-1947).
Tiderik Christian Zerlang er født den 25. november 1895 i Holbøl, søn at pastor Johan Reimer Zerlang og hustru Caroline Laura Bothilde født Ferslev i Holbøl. Johan Reimer Zerlang blev sognepræst ved Gram sogn fra 1899 til sin død i 1924 og ligger begravet på Gram kirkegård.
Tiederik er konfirmeret i Gram kirke i 1912 og blev som ugift studerende i Flensborg indkaldt som ” Musketier” ved ” Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 90, 4. Kompagnie”
Den 20. april 1917 blev han såret i slaget af artilleri- og gasangreb ved Aisne-Champagne og døde på krigslazaret i Rethel, Frankrig den 23. april 1917. Han blev begravet på Gram kirkegård den 25. november 1917.
En 2 år yngre bror, Helge Laurids Zerlang var også soldat, men han kom tilbage og blev senere læge i Gram
Fra bogen ”Træk af Gram sogns historie” af overlærer H.P. Sørensen har vi følgende digt, skrevet af hans far, præst ved Gram kirke fra 1899 til 1924, Johan Reimer Zerlang ved meddelelsen om sønnens død:
Jeg længes efter dig, når lyset vælder
i blanke strømme over bygd og by.
Jeg længes efter dig, når dagen hælder,
og solen skjules af en gylden sky.
Jeg længes efter dig, når dagen stiger
i glans og glød af nattens skyttegrav.
Jeg længes efter dig, når lyset viger,
og mulm og mørke dækker land og hav.
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet. Døde på Rethel Kriegslazarett af kvæstelser
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 90, 4. Kompagnie
Rang: Musketier
Såret: 20/04-1917 i slaget ved Aisne-Champagne
Udmærkelser: –
Andet: –
Kilder
Dødsbiregisteret, Flensburg
Kirkebog, døde, Gram, LAA
Fødselsbiregisteret, Holbøl, LAA
Kirkebog, fødte, Holbøl, LAA
Mindesten, Gram Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
–
Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot
Indlæg 4. juni 1917 i Ribe Stiftstidende:
Tiderik Zerlang fra Holebøl er død af sine saar.
Tiderik Chr. Zerlang havde en yngre bror Helge Laurids Zerlang, født 28/10-1897, der også var tysk soldat og deserterede under en orlov i august 1918. Han blev senere læge i Gram og døde 1989.
Digtet, som faderen skrev i anledning af sønnens død, var på tre vers og blev trykt i Nordslesvigsk Søndagsblad, som var et tillæg til Flensborg Avis, den 12. juli 1917.
I sorgens skygge.
Jeg længes efter dig, når lyset vælder
i blanke strømme over bygd og by,
jeg længes efter dig, når dagen hælder,
og solen skjules af en gylden sky,
jeg længes efter dig, når dagen stiger
i glans og glød af nattens skyggegrav,
jeg længes efter dig når lyset viger,
og mulm og mørke dækker land og hav.
Jeg længes efter dig, ihvor jeg færdes,
jeg længes efter dig, ihvor jeg går,
og hu og hjerte hamres ud og hærdes
af harm og sorg i verdens onde år.
Jeg længes efter dig, og sjælens længsel
er større, end at jeg med den får bugt,
fra tiden tvang og trældom, tryk og trængsel
den spiler vingen som til himmelflugt.
Den løfter mig fra støvets trange dale,
hvor tjørnen sårer tidt den trætte fod,
til livet i de høje, lyse sale,
hvor det skal kendes grant, at Gud er god.
Han hjælpe mig at finde frem omsider
og favne dig med fryd på hjemmets grund,
hvor vi kan skønne klart, at vore tider
har bare været som en liden stund!
Johan Zerlang