Vind, Laurids Christensen (1872-1959)

Persondata
Født: 28/05-1872, Højrup, Stepping sogn.
Død:
26/04-1959, Haderslev.
Begravet på Damager kirkegård, Haderslev.
Uddannelse:
Erhverv: Tjenestekarl (i 1892), arbejdsmand (i 1900) og var siden skomager, graver, ringer og arbejder.
Bopæl: Sommersted sogn og fra ca. 1938 i Haderslev.
Hustru: Gift 04/12-1900 i Sommersted kirke med Christine Laurine Svarrer (født 1881).
Børn (før krigsafslutningen): 7 børn (født 1902-1921) i ægteskabet.

Andet: Døbt “Vind” til efternavn, men kaldes i andre kilder også “Wind”. Fornavnet staves også på flere måder i forskellige kilder.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1894
Udtrådt:
Enhed: Infanterie-Regiment 31
Rang:  –
Andet: Mødte på session i 1892, 1893 og 1894. De første år blev værnepligten udsat på grund af en ørelidelse. I 1894 vurderedes at Lauritz C. Vind skulle indtræde som værnepligtig ved ovennævnte regiment ”versuchsweise”.

Laurids C. Vind (1872-1959) fotograferet 1914. På kravespejlet ses nummeret ”IX 16”, hvilket var Landsturm-Infanterie-Bataillon Schleswig, der blev opstillet 2/8-1914 (der fandtes ingen landstormbataljoner i fredstid). Hovedbeklædningen er den såkaldte ”Tschako alter Art für Landsturm”, der i nogle tilfælde blev udleveret i stedet for den reglementerede Voksdugskasket. Billedet er derfor formodentlig taget i krigens første tid. (Originalt foto i privateje, 2015).

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1914
Udtrådt:
Enhed(er): Landsturm-Infanterie-Bataillon Schleswig IX 16.
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Angives ved folketællingen i 1921 at havde opholdt sig den 01/10-1918 ”i krigen”.

Efter krigen
Arbejdede som graver og lejlighedsarbejder.

Avisomtale i forbindelse med guldbryllup 04/12-1950:
Et agtet og afholdt ægtepar, forhenværende graver Lauritz Wind og hustru, Christine, født Svarrer, Slagtergade 59, Haderslev, kan på mandag fejre guldbryllup.
Lauritz Wind stammer fra Sommersted og hans hustru fra Haderslev, men ægteparret har indtil for 12 år siden haft hjem og virke i Sommersted, hvor Lauritz Wind har levet i 67 år.
Lauritz Wind, der oprindelig var skomager, måtte i 4 år deltage i den første verdenskrig og efter krigen tog han fat, hvor der bød sig noget arbejde. I 8 år var han graver ved Sommersted Kirke, indtil en tiltagende tunghørhed tvang ham til at give op. Han og hans hustru flyttede til Haderslev og Lauritz Wind, der var blandt de første der meldte sig, da Landsbygraverforeningen oprettedes, blev udnævnt til æresmedlem af foreningen.
I hjemmet, hvor fru Wind har virket og hygget, er der 7 børn, af hvilke 6 er i live. Den ældste søn, der havde en landejendom ved Grøntoft, er efter sin hustrus død for et par år siden flyttet til Haderslev. En anden søn har indtil for kort tid siden haft “Postgården” i Gaaskærgade, en tredie søn har cigarforretning i Slotsgade og en fjerde søn er forsikringsinspektør i Hostrup ved Varde. Den ene datter er gift med vognmand Staub, Haderslev og den anden med frisør Johnsen, Slotsgade, Haderslev.
Guldbrylluppet fejres på “Skulderbladet”
.”

Laurids C. Vind (1872-1959) og hustru Christine Laurine Svarrer (født 1881), fotograferet ca. 1918. (Original i privateje, 2015).

Kilder
Kirkebog, Stepping sogn, RAA. Døbt ”Laurids Christensen Vind”.
Kirkebog, Sommersted sogn, RAA. Ved vielsen staves navnet ”Lauritz Christensen Wind”.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1892, Hoirup, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2019). Her staves navnet ”Lauritz Christensen Vind”.

Folketælling 1921, Sommersted sogn, Rigsarkivet.
Folketælling 1925, Sommersted sogn, Rigsarkivet.
Folketælling 1930, Sommersted sogn, Rigsarkivet.

Kirkebog, Gammel Haderslev sogn, RAA. Ved dødsindførslen staves navnet ”Laurids Christensen Vind”.

Dødsbiregister, Haderslev, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2019).
Navnet staves her ”Laurids Christensen Vind”.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot af barnebarn.
Billeder og avisudklip i privateje.

Publikationer

Fotos
Fotos af Laurids C. Vind som soldat i 1914 og sammen med sin hustru ca. 1918. Scanninger indsendt til Sønderborg Slot, 2015. Originaler i privateje.

2 tanker om “Vind, Laurids Christensen (1872-1959)”

  1. Hej.

    Min farfar var Hans Laurits Wind (født 21/3-1902), der så vidt jeg ved er den ældste søn af Laurits Christensen Wind. Min far er født i Øster Højst, så det undrer mig, at der i artiklen om guldbrylluppet står, at den ældste søn “havde en landejendom ved Grøntoft”. Er der mon nogen der ved, hvad der er op og ned i den forvirring?

    Spændende hjemmeside; tak for det.

    Dbh Troels

    1. Hej Troels.
      Det er mig der har indsendt oplysningerne.
      Jeg har udklippet fra avisen og der er oplyst “Grøngrøft”. Det er selvfølgelig muligt, at jeg har skrevet “Grøntoft” i stedet for, og det beklager jeg.
      Jeg ved ikke, om “Grøngrøft” er en gård eller et sted i Højst sogn, men ved folketællingen 5. november 1940 er der oplyst, at din farfar Hans, betegnes med Husfader, Boelsmand, Landbrug.
      Jeg ved ikke, hvem der har oplyst avisen om detaljerne i artiklen i forbindelse med Laurids og Christines guldbryllup.

      Din far Christian, var min fætter. Jeg er datter af Nis Svarrer Wind. Jeg mødte dine forældte hos Christine og Henry for en del år siden. Jeg har stadig kontakt med Christine og så hende sidst i Haderslev i foråret.

      Jeg har slægtsforsket i vores Vind/Wind og Svarrer slægter og er ved at lægge sidste hånd på “værket”, så hvis du er interesseret, så kontakt med på nedenstående mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918