Senest ændret den 10. maj 2021 11:38

Persondata
Født: 18/02-1892 i Aavad, Vodder sogn
Død: 27/03-1937 i Lyon, Frankrig.
Uddannelse: Ryslinge Højskole. Askov Højskole.
Journalist ved “Modersmaalet”
Erhverv: Kontorlehrling (i 1912). Journalist ved “Dannevirke”
Bopæl: Haderslev (i 1912). Sidst bosat i Frankrig.
Hustru: Ja, fransk
Børn (før krigsafslutningen): Efter krigsafslutningen 2.

Andet: Bror til Mads Peter Thysen (1894-1967).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 16/10-1912
Udtrådt:
Enheder: Infanterie-Regiment 75, Bremen.
Andet: Mødte 1912 på session i Haderslev.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Skulle afslutte militærtjeneste oktober 1914, men måtte fortsætte på grund af krigen.
Udtrådt: Taget til fange i Frankrig september 1914. Til Aurillac maj 1915.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 75, 3 Kompagnie (i 1814 og 1915).
Rang: Musketier.
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 21/10-1914) under efternavnet “Tyssen” og som savnet.
Opført i “Verlustlisten” (dateret 01/12-1915) under navnet “Thysen (nicht Tyssen)” som “bisher vermisst, in Gefangenschaft“.

Efter Krigen
I 1925 blev Simon Thysen gift med en fransk kvinde og han endte som Hotelforpagter i Lyon. Korrespondent til Flensborg Avis

Kilder
Fødselsbiregister, Skærbæk, RAA. Efternavnet staves “Thyssen”. Eksternt link, maj 2021).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1912, Wodder, Rigsarkivet. Efternavnet staves “Thyssen”.   (Eksternt link, maj 2021).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937.

Hans S. Thysen: ”Slægten Thysen. En sønderjysk Gaard- og slægtshistorie”.   Uddrag side 76-97: Simon Hansen Thysen – uddrag, 1946.

“En sønderjysk skæbne“, artikel ved forhenværende regionsrådsformand Carl Holst, udgivet i JydskeVestkystens tillæg “JV Weekend” lørdag 08/05-2021.   Kan læses på jv.dk, hvis man har abonnement.

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
“Ved Paasketide 1937 døde i Lyon en af vore Kammerater fra Krigsfangenskabets allerførste Dage, Simon Thyssen fra Aaved ved Skærbæk.

Som Krigsfange kom Simon Thyssen først til Montfort-sur-Meu. (Se Paul Verriers Artikel om sin første Krigsfangerejse og et Billede fra Montfort andetsteds i Bogen.) Han var senere blandt de første, som kom til Aurillac, og opholdt sig det meste af Tiden i Lejren, hvor han, der talte Fransk, bl. a. fungerede som Tolk. Han læste meget, navnlig Fransk og Engelsk og vil huskes for sine selvstændige Meninger om Tingene, hvilke han undertiden kunde forme ret skarpt.

Thyssen var aktiv Soldat ved I. R. 75 i Bremen, da Krigen udbrød, og havde en kortere Tid før sin Indkaldelse i 1912 været Journalist ved »Modersmaalet« i Haderslev. Dette sidste bevirkede, at han sammen med Underofficer Jørgen Jørgensen, der ogsaa var Journalist, i Slutningen af Fangenskabet, godt et halvt Aars Tid før Hjemrejsen var det vist, ved Professor Verriers Hjælp kom til Paris, hvor han levede i fuldkommen Frihed og kunde sætte sig ind i franske Forhold, samt dyrke sine særlige Interesser.

Efter Hjemkomsten rejste S. Thyssen igen til Frankrig og var en Tid lang Korrespondent i et stort engelsk Handelshus i Paris. Mens han opholdt sig dér, skrev han Artikler om Frankrig, navnligt om politiske Forhold, til »Flensborg Avis«. Senere blev han gift med en fransk Dame og overtog et Hotel i Lyon, »Hotel du Bugey« paa Boulevard des Brotteaux, som han havde indtil sin Død. Han efterlader sig Enke og to Børn og ligger begravet i Grenoble, hvorfra hans Hustru stammer. Simon Thyssen har flere Gange sammen med sin Familie været hjemme paa Besøg, men Frankrig og hans Virksomhed i Lyon bandt ham saa stærkt, at han efterhaanden groede fast dernede, hvor han nu har fundet en tidlig Død.

Simon Thyssen var noget for sig; hans Liv, helt fra Ungdomstiden, har været præget af større Afgjorthed, — her kunde med særlig Grund nævnes hans stærke, varme Sind for Danmark og Frankrig, — end de flestes. Han var en aaben, frimodig Karakter og vil af mange gamle Kammerater huskes med Glæde, men ogsaa med Vemod. Simon Thyssen blev kun 45 Aar gammel.”

Fotos
–

Øvrige oplysninger:
I Begyndelsen af Maj 1915 kom Simon Thysen til Aurillac i Sydfrankrig, hvor han saa var til Efteraaret 1917. I Aurillac var Sønderjyderne samlet for sig selv og anbragt i en Lejr. En kort Tid
var Simon Thysen i Etampes ved Paris. Den sidste Tid af det virkelige Fangenskab tilbragte han i Aurillac. – I Fangelejren var han sammen med flere Sønderjyder, han kendte; men den, han fik stærkest Tilknytning til, var Hans Fuglsang fra Ørsted, den senere Biskop Fuglsang Damgaard.
I Fangelejren, hvor de sønderjyske Krigsfanger opholdt sig, blev der iøvrigt gjort meget for disse Danskere. Den største Indsats ydede dog nok Professor Paul Verrier, der var Professor i nordiske Sprog ved Universitetet i Sorbonne. Men han var desuden en Kender og Elsker af den sønderjyske Sag, og han arbejdede selv med som få. Hans Kendskab til Slesvig var enestående. Således var han inde i hver Egns Historie, kendte alle fremtrædende Mænd. Og hans Kærlighed til denne danske Landsdel fik ham til at arbejde utrætteligt for Fangernes Vel; han fik dem samlet i en særskilt Lejr for Sønderjyder, nemlig Aurillac, og han skaffede dem Bøger og Korrespondance. Denne Professor Verrier blev en personlig Ven af Simon Thysen, og i et stort Værk, Professoren har skrevet en Del i om Sønderjylland, omtaler han ogsaa Simon Thysen. Skønt denne kun var almindelig Krigsfange som alle andre, har han dog været en af de mest fremtrædende, fordi han talte det franske Sprog saa
godt. Derigennem knyttedes Forbindelsen med Professor Verrier, der skaffede ham en foretrukken Stilling, idet han kom ud af Fangelejren og fik Lov at leve helt frit og tage Del i Livet, som det
formede sig i Frankrig. Det sidste Aar af Krigen var Simon Thysen næsten hele Tiden i Paris, og derfra sendte han Artikler hjem til danske Aviser. Det kom ham således til Gavn, at han var
Journalist, og derigennem var han med til at danne Forbindelsen mellem Danmark og Frankrig i en Tid, hvor Verden var i Ulave.
Flere detaljer i uddrag fra Hans S. Thysens bog.