Thomsen, Thomas (1893-1915)

Senest opdateret 23. marts 2022

Persondata
Født: 26/07-1893, Skovby, Lysabild sogn.
Død: 1915, Flandern.
Uddannelse:
Erhverv: Landwirthschaftlicher Arbejder (i 1913).
Bopæl: Kasmark, Riseby sogn, Kreis Eckernförde (i 1913).
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Søn af Boy Nis Thomsen og Anna Cathrine Margrethe Sørensen, der i 1870´erne og 1880´erne var bosat i Bredstedt, Kreis Husum, senere i Lysabild sogn og i 1913 var bosat i Schleswig.

Bror til Andreas Matthias Thomsen (1875-1950) og Ingwer Nicolaus Thomsen (født 1882).
Farbror til Jørgen Peter Thomsen (1899-1918) og Boy Nis Thomsen (født 1896), der mødte på session i 1915 og 1916, men gik over grænsen til Danmark i oktober 1917.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet: Mødte på session 1913 og 1914 i Eckernförde. Første gang blev værnepligten udsat 1 år. Mødte igen på session i 1914, hvor værnepligten blev udsat 1 år. Blev efter krigsudbruddet 1914 indkaldt 08/10-1914.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 08/10-1914
Udtrådt: 1915, faldet.
Enhed(er): Ersatz-Bataillon, Infanterie-Regiment 84 (i oktober 1914).
Reserve-Infanterie-Regiment 215, 6 Kompagnie (i 1915).
Rang: Ersatz-Rekrut (i oktober 1914). Gefreiter (i 1915).
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 16/08-1915) under navnet ”Thamsen, Thomas”, der er faldet.
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 31/08-1915), hvor efternavnet er rettet: ”Thomsen, nicht Thamsen”, igen opført som faldet.
Militærenheden angives i begge lister som Reserve-Infanterie-Regiment 215, 6 Kompagnie. Dette regiment opholdt sig i 1915 i Flandern. Dødsdatoen er ikke oplyst i de nævnte kilder.

Kilder
Fødselsbiregister, Lysabild, RAA.
Kirkebog, Lysabild sogn, RAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1893, Schauby, Rigsarkivet.  (Eksternt link til afskrift, februar 2022).

Publikationer

Fotos

6 tanker om “Thomsen, Thomas (1893-1915)”

  1. Thomas Thomsen er m u l i g v i s identisk med den Thomas Thomsen, der er ifølge Volksbund.de er begravet på Langemark Krigsgravplads (Blok A, – Grav 837). Denne er den eneste af 3 hos Volksbund.de registrerede i 1915 faldne ved navn Thomas Thomsen, der er begravet i Flandern.

  2. Til Hanne C. Christensen og Bente Ohlsen

    I henhold til Krigsdeltagerlisten og Verlustlisten falder der i sommeren 1915 to sønderjyder med navnet Thomas Thomsen: Thomas Thomsen, født i Lysabild Sogn, jfr. hans Personside ovenfor, og Thomas Thomsen, født i Ensted Sogn. Den sidstnævnte dør af kolera den 07/07-1915 og ligger begravet på en kirkegård i Galizien på Østfronten.

    Af en eller anden grund findes Thomas Thomsen, født i Lysabild Sogn, ikke på MS’s liste over faldne og savnede Sønderjyder af 10. November 2021 (?).

    På websitet volksbund.de findes, at en Gefreiter Thomas Thomsen, død den 07/07-1915, ligger begravet på den tyske Soldaterkirkegård i Langemark i Belgien:
    https://www.volksbund.de/erinnern-gedenken/graebersuche-online/detail/b58dcd3100d9662e6c9bca9c510d722d.

    På websitet denkmalprojekt.org findes flere oplysninger om en Gefreiter Thomas Thomsen, født i Schauby (Skovby i Lysabild Sogn) den 26/07-1893 og tilhørende RIR 215: Han faldt den 07/07-1915 i kampene ved Kortekeer. Han var Arbeiter i Grosswaabs:
    http://www.denkmalprojekt.org/2022/waabs-gutsbezirk-kreis-rendsburg-eckernfoerdes_sh.html.

    Kortekeer ligger i Flandern ved vejen mellem Langemark og Bishote et par km nordvest for Langemark. Grosswaabs ligger på halvøen Svans nordøst for Eckernförde i Rieseby Sogn ligesom Kasmark, der er angivet som Thomas Thomsen’s bopæl ved hans møde på session i 1913.

    På trods af, at Thomas Thomsen, født i Lysabild Sogn, ikke er opført på MS’s “Dødsliste” af 10. november 2021 og på trods af, at en af hans navnebrødre afgår ved døden den samme dag som ham selv, kan man med sikkerhed konkludere, at han har fået sit sidste hvilested på den tyske Soldaterkirkegård i Langemark.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

    1. Til Andreas Jacobsen.

      Oplysningerne om Thomas Thomsen fra Lysabild findes ikke på den sidst offentliggjorte liste over faldne (udgivet efterår 2021) fordi oplysningerne om hans død først blev fundet og en personside oprettet i 2022. Der er ikke oplyst en dødsdato i “Verlustlisten” og derfor var det dengang ikke muligt at finde kilder til hans dødsdato, dødssted og evt. gravsted.

      Efterhånden som der digitaliseres og tilgængeliggøres “nye” kilder på mange forskellige sider, vil der givet også komme flere oplysninger til mange af de krigsdeltagere, der pt. er helt eller delvis “ukendte”. Det gælder f.eks. også afskriften af bogen fra 1958 på denkmalprojekt.org, som du henviser til. Siden med listen over faldne fra Waabs er oprettet i februar 2022, og kunne derfor ikke inddrages ved oprettelsen af personsiden for Thomas Thomsen fra Lysabild.

      Med venlig hilsen
      Hanne Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Til Hanne C. Christensen

        Din hurtige forklaring er forståelig og god at have i baghovedet – fremover.

        Afdøde Erik Sommer skrev en gang, at enhver Personside burde forsynes med en dato, enten datoen for dens oprettelse eller datoen for dens seneste opdatering.
        Jeg var og er fuldstændig enig med ham.

        Med venlig hilsen
        Andreas Jacobsen

  3. Jeg fandt først Thomas Thomsen født i Skovby, da vi havde skrevet bogen om “Skovby, Skovbyballe og Kegnæsgård”, derfor kom han ikke med der – men da hans nevø, Jørgen Peter Thomsen, var født i Sarup i Lysabild sogn tog vi hans historie med i bindet om “Mommark, Sarup og Ny Pøl” .
    Thomas Thomsen havde en bror Ingwer Nicolai Thomsen, der var født i Bredstedt , Kreis Husum, men konfirmeret i Lysabild – han faldt måske også i krigen, en underofficer fra Bredstedt med navnet Ingwer Thomsen meldes faldet i de tyske tabslister men uden fødselsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918