Stie, Jakob Lauritzen (1893-1915)

Senest ændret den 8. august 2019 12:49

Persondata
Født: 25/07-1893, Gabøl Mark, Nustrup Sogn
Død: 11/04-1915, Moulin-sous-Touvent, Frankrig
Erhverv: –
Bopæl: Gabøl, Nustrup
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen): –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Efterår 1914
Udtrådt: Faldet. Blev “verschüttet” ved mineeksplosion
Enhed(er): Füsilier-Regiment Nr. 86, 4. Kompagni
Rang: Füsilier
Såret:
Udmærkelser: –
Andet: Opført på Toftlund Mindetavle som ”Jak. Stie”

Jacob Stie var bror til Herman Hansen Stie (1897-1984). Han blev indkaldt i efteråret 1914 og kom efter den første uddannelse til Vestfronten.

I maj 1915 fik Jacob Sties forældre brev fra Jacobs kammerater ved fronten. De fortalte, at Jacob var faldet ved en skyttegravssprængning den 11. april. Sprængningen var sket ved Moulin sous Touvent i Frankrig.

Jacob Stie blev imidlertid ikke fundet, og han var opført på de preussiske tabslister som savnet. Hans forældre bevarede længe håbet om, at han var kommet i fangenskab. De prøvede på alle mulige måder at få besked og stillede forespørgsler forskellige steder.  Først i foråret 1916 fik de gennem Røde Kors efterretning om, at han var omkommet, som kammeraterne havde oplyst den 11. april.

Modersmaalet 12/05-1915

Jacob Stie blev kun 22 år og var nr. 18, der faldt fra sognet.

Kilder
Dødsbiregisteret, Nustrup, LAA
Kirkebog, fødte, Nustrup, LAA
Kirkebog, døde, Nustrup, LAA
Mindetavle, Toftlund Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Toftlund Kirke
Mindetavle, Toftlund Kirke. Jakob Stie står i højre spalte under Rømet – Allerup

Indlæg 11. april 1915. Minekrig ved Moulin: “Da skete kl. 18.30 det forfærdelige …”

Indlæg 11. april 1915. Minekrig i Moulin-sous-Touvent: “Franskmændene har undermineret de tyske stillinger!”

Begge indlæg er uddrag fra “Wilhelm Jürgensen: “Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918″. Side 67-70

Indlæg 12. april 1915. Efter sprængningen ved Moulin: “Et stort, tragtformet hul på godt 30 meter.”

Indlæg 3. maj 1915 i Ribe Stiftstidende:
Ifølge den sidste tabsliste er Nis Peter Schmidt, Iller, Jørgen Hansen, Borbjerg, Jacob Stie, Gabøl, Hans Hansen, Gaaskær, Hans Bundesen, Kelbjerg, Karsten Schmidt, Landeby, og Martin Terkelsen, Haderslev, faldne i kampen fra 4. til 18. april”

Indlæg 12. maj 1915 i Flensborg Avis:
“Falden i Frankrig. Gaardejer Hans Stie og Hustru i Allerup har i disse Dage modtaget Breve fra Felten, hvorefter deres Søn, Jakob Stie, er falden den 11. April ved en Skyttegravssprængning i Frankrig. Han indkaldtes i Efteraaret som Rekrut og blev uddannet i Flensborg. En sørgegudstjeneste vil i den nærmeste Tid blive afholdt i Toftlund Kirke. Jakob Stie blev næppe 22 Aar gammel”

Indlæg 7. september 1916 i Ribe Stiftstidende:
Gaardejer Hans Stie og hustru i Ullerup ved Toftlund har nu modtaget efterretning om, at deres søn, der har været savnet siden i fjor, er omkommen ved en minesprængning.

Indlæg 2. april 1917 i Ribe Stiftstidende:
I tabslisten meddeles, at Jakob Stie fra Gabøl, der tidligere har været meldt savnet, er falden den 11. april 1915.

En tanke om “Stie, Jakob Lauritzen (1893-1915)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918