En tanke om “Sørensen, Zilo Holger (1881-1916)”

1. Link til beretning om hjælpekrydseren “Marie”s rejse til Østafrika:
   https://denstorekrig1914-1918.dk/9-januar-1916-hilfskreuzer-marie-forlader-wilhelmshaven/

   Nis Jacobsen skriver på side 30:
   Vi var alle meget medtagne, det blev de sorte, der måtte gøre arbejdet. Nu, da den værste spænding var udløst, var der flere, der måtte lægge sig, og nogle stod ikke op mere. Først døde Johannes Jensen fra Flensborg og blev sænket i det indiske Ocean samme morgen den 6. Maj kl. 8:40 på 3 gr. 57’ sydlig bredde og 82 gr. 38’ østlig længde.
   Maskinen blev stoppet, og alle mand samledes på dækket. Flaget blev hejst på halv stang, og kaptajnen talte et par ord, hvorpå vi bad fadervor; så sænkede de liget, der var indsyet i sejldug og omsvøbt med flaget, i den våde grav. Det var gribende i al sin tarvelighed. Derefter gik enhver til sit arbejde. Maskine blev sat igang og alt gik som før.
   Den næste var 2. Maskinmester Sørensen fra Haderslev, der døde 3 dage efter om morgenen den 9. Maj ved 6 tiden, og kl. 8 blev han sænket i havet ligesom J. Jensen, på 3 gr. 54’ sydlig bredde, 91 gr. 36’ østlig længde. Sørensen boede i Flensborg og havde 4 børn. Førstemester tog Sørensens forlovelsesring af og gav mig den til opbevaring, for at Sørensens kone kunne få den, hvis vi nåede hjem (indeni stod Catharina 22.10.02), jeg havde ligeledes fået Jensens ring til opbevaring (i denne stod indeni “Thyra Brodersen 14.9.05”, hans kone menes at være fra Vejle).

   Svar