Schmidt, Peter Lassen (1893-1970)

Senest ændret den 24. juni 2018 17:15

Peter L. Schmidt i Königsberg 1917

Persondata
Født: 01/08-1893 i Hellevad sogn
Død: 05/02-1970, Toftlund.
Uddannelse:  Landbrug
Erhverv:  Kusk, senere arbejder, vognmand / chauffør og landmand.
Bopæl:  Toftlund
Hustru: Gift 1915 med Alma Frieda Rasmussen, der var født i Gram.
Børn (før krigsafslutningen):  2 sønner født under 1. verdenskrig og endnu 4 børn efter krigsafslutningen.

Andet: Søn af forpagter Christen Lassen Schmidt og hustru Maria Margretha f. Hansen i Hydevad. Bror til Lassen Schmidt (1898-1970)

Militær løbebane før krigen
1913 –   Påbegyndte den 14. okt. militærtjeneste i Berlin hos 4. Garderregiment zu Fuss, 1. Kompagni, der havde kaserne på Rathenowerstr. 9-18 / Seidlitzstr.: 12/13 und 15/16 (I dag: Fritz Schloss Park).

Ifølge Overførsels-Generalieblad for Grenader Peter Lassen Schmidt II, 4. Garde-Regiment zu Fuss, 1. Kompagni, Årsklasse 1913:
1913: Taget i Ed den 11/11.
1914: Afskediget som tjenesteubrugelig, grundet hjertefejl, den 16 Maj til Reservemyndighedernes Disposition.
1914: Den 1 juni blev der fastsat, på grund af kronisk hjertefejl, en invaliditetsgrad på 50 %.

Se desuden pdf-filen opført under Publikationer.

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: 05/12-1915.
Udtrådt: 
Enhed(er): Ostpreußisches Train-Bataillon Nr. 1
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Se desuden pdf-filen opført under Publikationer.

Kristen Lassen Schmidt og hustru Marie Margrethe flyttede til Toftlund i 1905 fra Hydevad, Hellevad sogn. Kristen Schmidt arbejdede som vognmand og handelsmand.

Sønnen Peter L. Schmidt var ved landbruget, da han blev indkaldt til at aftjene sin værnepligt i den preussiske hær den 14.10.1913 ved 4. Garderregiment zu Fuss i Berlin. Han blev imidlertid hjemsendt allerede i april 1914. Han var erklæret uduelig, fordi han havde en defekt hjerteklap.

Det var nu ikke nok til at undgå krigstjeneste, da krigen brød ud.  Den 05.12.1915 måtte Peter Schmidt give møde som sygepasser. Hans helbred var ikke godt, så han var på lazaret i Stuttgart fra den 22.05. – 20.06.1916. Her var han på det tidspunkt i garnison.  Han fik endnu nogle lazaretophold i Königsberg. Ind imellem var han rask nok til garnisonstjeneste. Den 17. oktober 1916 kom han som sygepasser på et lazaret, og her var han helt frem til maj 1918.

Peter Lassen Schmidt siddende th. Kortet er sendt til familien i Toftlund fra et lazaretophold, sandsynligvis i Stuttgart

Peter Lassen Schmidt sendte i april 1918 en hilsen hjem og takkede Hejmdal for stadigt at have besøgt ham i felten. Igen i august 1918 sendte han en hilsen hjem gennem Hejmdal. Han havde nu truffet Frederik Bruhn, der også var fra Toftlund. De to sendte en hilsen hjem sammen.

Hejmdal 24.04.1918
Peter L. Schmidt står th. – Bemærk placeringen af deres ene arm.
Feltpostkort med billede til broderen Lassen Schmidt i januar 1918

Efter endnu et lazaretophold blev han hjemsendt den 26.02.1919.

Efter krigen
Medlem af DSK.

Peter Lassen Schmidt var en tid efter krigen selvstændig vognmand. Senere blev han ansat hos broderen Lassen Schmidt. Han hjalp med, da Trælasten blev stiftet, og han blev senere forpagter på broderens gård i Søndergade, hvor Brugsen nu ligger.

Se desuden pdf-filen opført under Publikationer.

Kilder
Invalidenævnets Invalidesager, sag I-3523, LAA.
Kirkebog Hellevad sogn, fødte 1893

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

PETER-LASSEN-SCHMIDT-LEVNEDSBESKRIVELSE15-11-16.pdf  – i alt 19 sider, indsendt til Sønderborg Slot af Finn Holsgaard Thomsen.

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918