Schmidt, Ingemann Jensen (1882-1962)

Persondata
Født: 24/11-1882, Tisetmark, Tiset, Gram sogn.
Død:
05/05-1962, Tiset, Gram sogn.
Begravet 08/05-1962 på Gram sogns kirkegård.
Uddannelse:
Ved landbruget. Skamling Højskole.
Erhverv: Landmand. Gårdejer.
Overtog 1910 slægtsgården i Tiset, Gram sogn, med 76 Tdr. land, heraf 10 Tdr. land hede.
Bopæl: Tiset, Gram sogn.
Hustru: Gift 28/09-1910 i Hoptrup med Marie Elise Hansen (1886-1970).
Børn: Mindst 2 børn (født 1912-1921).

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: efterår 1915
Udtrådt: august 1917 (deserterede)
Enhed(er): Landsturm-Infanterie-Bataillon, Giesen VIII/9, 4 Kompagnie (i august 1917).
Rang: Landsturmmann (i august 1917).
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Ingemann Jensen Schmidt blev 17/04-1915 anholdt og sigtet for at udbrede falske rygter den 13/04-1915. Han sad fængslet til sagen kom for Flensborg Landsret i juli 1915, hvor han blev idømt 3 måneders fængsel.  Sagen blev omtalt i mange aviser.
Dommen blev i november 1915 stadfæstet ved Rigsretten i Leipzig, men inden Ingemann J. Schmidt ”kunde begynde Afsoningen, blev han imidlertid indkaldt til Militærtjeneste. Nu vil Fængselsstraffen imidlertid blive ham eftergivet i Naade i Henhold til de af Kejseren paa hans Fødselsdag udstedte Benaadningsreskripter”. (Citat: Holstebro Avis, 07/02-1916).

Ingemann J. schmidt var april til maj 1916 hjemme på 6 ugers orlov (Kilde: Hejmdal, 25/04-1916).
Han deserterede 26/08-1917 (Kilde: Desertørliste F).

H.P. Hanssen skriver følgende:

Udsnit af H. P. Hanssen: ”Fra Krigstiden. Dagbogsoptegnelser II”, udgivet 1924. Ingemann J. Schmidt og hustru er omtalt på side 152-153.

Hustruen købte 1917 den beslaglagte gård:

Omtale af køb af gården i Tiset, Gram sogn, der havde tilhørt Ingemann J. Schmidt (1882-1962), Flensborg Avis den 6. december 1917.

Ingemann Jensen Schmidt ”har deltaget i Verdenskrigen 1915-17”. (Kilde: Danske Landmænd).

Efter krigen
Ingemann Jensen Schmidt var medlem af Skolekommissionen og bestyrelsesmedlem i Mejeriet. (Kilde: Danske Landmænd).

Kilder
Fødselsbiregister, Gram, RAA.

Vielsesbiregister, Hoptrup, RAA.

Liste over desertører, liste B. (Internt link, februar 2022).
Liste over desertører, liste F. (Internt link, februar 2022).

Folketælling 01/02-1921, Gram sogn, Tiset. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Gram sogn, Tiset. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Gram sogn, Tiset. Rigsarkivet.

Kirkebog, Gram sogn, RAA.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot, februar 2022, af barnebarn.

Publikationer
”Man skal i Sønderjylland passe paa sin Mund”, Herning Folkeblad – Vestjylland, 20/07-1915.
”En Landsretssag for Udbredelse af falske Rygter”, Flensborg Avis, 17/07-1915.
”En Landsretssag for Udbredelse af falske Rygter”, Horsens Folkeblad, 22/07-1915.
”Forkastet Revision”, Flensborg Avis, 23/11-1915.
”Forkastet Revision”, Hejmdal, 24/11-1915.
”Fra Sønderjylland. Hvad falske Rygter kan føre med sig”, Holstebro Avis, Hjerm-Ginding Herreders Tidende, 07/02-1916.
”Hjemme på Orlov”, Hejmdal, 25/04-1916. Omtalt i liste som: ”… og Gaardejer Ingemann Schmidt fra Tiset ved Gram, der har faaet 6 Ugers Hjemlov.”.
”Købt af Staten”, Flensborg Avis, 06/12-1917.  Afskrift: ”Købt af Staten. Fru Marie Schmidt, Gaardejer Ingemann Schmidts Hustru i Tiset, har af Amtsdommeren i Rødding som Repræsentant for Staten købt sin Mands Ejendom, der paa Grund af Faneflugt var beslaglagt, for 23.000 Mark.”.

Hanssen, H. P.: ”Fra Krigstiden. Dagbogsoptegnelser II”, udgivet 1924. Ingemann J. Schmidt og hustru er omtalt på side 152-153.

Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 3, Haderslev amt, Nationalt Forlag, 1944.

Fotos

5 tanker om “Schmidt, Ingemann Jensen (1882-1962)”

  1. Under desertører liste B nævnes Peter Truelsen Beck fra Høgsbro.
    Det er min morfar, og om ham har jeg skrevet en artikel i Fra Ribe Amt i 1993.
    Jeg har imidlertid ikke kunnet finde de originale papirer fra flugten, men ser nu hans navn under Haderslev Landrådsarkiv liste B under Ingemann Jensen Schmidt, så måske kan I finde det originale?

    Hvis I kan finde det, vil jeg blive meget glad, og jeg vil gerne betale for at få det fundet frem.

    1. Til Magne Lund.

      Tag for din kommentar.
      Peter T. Beck er ikke deserteret efter indkaldelse til militæret, men udeblevet fra sessionen i 1917, hvor han er bosat i Danmark. Han bliver maj 1918 idømt en straf for “Wehrpflicht Entziehung” på 1 års fængsel og sagsomkostninger.

      Det ses i den alfabetiske liste (= lægdsruller): Haderslev Landråd, militæralder 1919, Hvidding, Rigsarkivet.(Eksternt link).

      Peter T. Beck er nævnt i 2 desertørlister, nemlig:
      Liste B med teksten:
      BECK, Peter Truelsen. Sp. 1: 445. Sp. 4: Høgsbro. Sp. 5: 1899. Sp. 6: Nicht gestellt. Zur gerichtlicher Bestrafung angezeigt. Kilde: HaLaråark, pakke 307, fag 46, nr. 22. 466.

      Her er linket til 1. opslag i den omtalte kilde “fag 46, nr. 22” med scannede arkivalier i Haderslev Landråd. Der er i alt 645 opslag. Så der er noget at gå i gang med.

      Liste G med teksten:
      BECK, Peter Truelsen. Sp. 3: 10.5.1899 i Høgsbro. Sp. 4: Karl. Sp. 5: Høgsbro. Sp. 6: Nicht gestellt. Sp. 7: Strafurteil 11.5.1918: 1 Jahr Gefängnis u[nd] Kosten d[es] Verfahrens. Kilde: Ha LaRåArk, Pakke 310, Fag 46, Nr. 27.

      Jeg kan ikke finde en mappe med “fag 46, nr. 27” i listen over scannede arkivalier i Haderslev Landråd.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Tilføjelse: Domsudskriften ligger sammen med de øvrige domsudskrifter og ikke sammen med sagen. Jeg føler mig dog ret sikker på, at det kan lade sig gøre at finde – om ikke hele sagen, så dog nogle af bilagene. Det kræver bare noget tid. Det har været en summarisk retssag og alle blev dømt in absentia, så du må ikke forvente at finde en nærmere beskrivelse af hans flugt igennem vadehavet.

  3. Rigtig mange tak for de tilsendte svar.
    Min morfar blev i Plougstrup i Jernved sogn, hvor han blev gift med en datter af ejeren af landsbyens største gård. Han kom primært til Vilslev til sin mors søster og derpå i pladser på egnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918