Schmidt, Berthel Marcus (1889-1932)

Senest ændret den 22. januar 2024 9:27

Persondata
Født: 29/08-1889, Aabenraa, Aabenraa sogn.
Død: 14/09-1932, Aabenraa sygehus.
Begravet 18/09-1932 på Aabenraa sogns kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv: Slagter.
Bopæl: Segeberg (ca. 1909-1910). Schwelm, Nordrhein-Westfalen (i 1910). Meldte 28/03-1910 flytning til Aabenraa (Kilde: Alfabetiske liste).
Slotsgade, Aabenraa (i december 1921). Skibbrogade, Aabenraa (i 1932).
Hustru: Gift 29/12-1921 i Aabenraa med syerske Anna Botilla Maria Boisen (født 1891).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Bror til Hans Lorenz Schmidt (1892-1937) og Niels Heinrich Schmidt (født 1896). Sidstnævnte var ikke tysk soldat under 1. verdenskrig.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Andet: Mødte på session 1909 i Segeberg og skulle have været på session 1910 i Schwelm. Berthel M. Schmidt var flyttet fra Schwelm inden han skulle møde på session (den 09/04-1910), der siden gennemførtes i Aabenraa samme år.
De 2 første gange blev værnepligten udsat 1 år. Mødte igen på session i 1911, hvor han blev vurderet egnet til ”Landsturm mit Waffe”.
Det er i den alfabetiske liste (= lægdsrulle) ikke angivet om og hvor værnepligten evt. er aftjent.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 23/02-1915.
Udtrådt: 27/03-1916 og herefter krigsfange til 29/03-1919. (Kilde: Lægdsrulle 1920).
Enhed(er): Reserve-Jäger-Bataillon 18, 4 Kompagnie (ifølge ”Verlustlisten”, maj 1916).
Rang:
Uddannet som: Infanterist.
Særlig tjeneste:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 03/05-1916) som savnet og senere (dateret 29/05-1916) som ”bisher vermisst, in Gefangenschaft”.

Opholdt sig 01/10-1918 i ”Feltham (England)”. (Kilde: Folketælling 1921).

Var ifølge kartotekskort over krigsfanger engelsk fange i England og kom med S/S Primula via København til Danmark.

Efter krigen
Slagter i Aabenraa.

Kilder
Fødselsbiregister, Aabenraa, RAA.  Navngivet ”Berthel Marcus Schmidt”.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1909 (årgang 1889), Apenrade, Rigsarkivet.  (Eksternt link, januar 2024).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2024).

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa. Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1889, lægdsnummer 160 (= Aabenraa købstad).

Folketælling 01/02-1921, Aabenraa købstad, Slotsgade 30. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Aabenraa købstad, Ramsherred 43. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Aabenraa, Skibbrogade 4. Rigsarkivet.

Vielsesbiregister, Aabenraa, RAA.

Dødsbiregister, Aabenraa, RAA.
Kirkebog, Aabenraa sogn, RAA.

Brev fra Berthel M. Schmidt fra Feltham i 1917. Originalt brev er i privateje 2024. Scanning er indsendt til Sønderborg Slot. Se indlægget “Den gotiske Udfordring” den 20/01-2024. (Internt link, januar 2024).

Publikationer

Fotos

3 tanker om “Schmidt, Berthel Marcus (1889-1932)”

  1. Til Hanne C. Christensen

    Hermed supplerende oplysninger om brevskriveren bag weekendens “Den gotiske Udfordring”, Berthel Marcus Schmidt (BMS).

    Men først tre kommentarer / spørgsmål til indholdet på hans eksisterende personside.

    1. Militære løbebane før krigen: Under “Andet” er angivet, at han i 1910 mødte på session i Schwelm . Det skulle han have gjort, men han var jo forinden rejst tilbage til Aabenraa. Her møder han på session senere i 1910, som jeg forstår det.

    2. Militære løbebane før krigen: Under “Andet” er der med henvisning til Den alfabetiske Liste angivet, at det er ukendt hvor og hvornår han eventuelt aftjente sin værnepligt. Men på Den alfabetiske Liste er noteret, at han var Reklamant i 1910 og 1911, dvs. han søgte om at blive fritaget for militærtjeneste. For mig ser det ud til, at man har godkendt hans ansøgning (–“Rekl. erl.–“) og at han således er blevet fritaget for at aftjene sin værnepligt.

    3. Militære løbebane under krigen: Med henvisning til Den sønderjyske Lægdsrulle 1920 er det anført, at han udtrådte af krigen 27/03-1916 og herefter var krigsfange til 29/03-1919. Efter min opfattelse udtrådte han af krigen 29/03-1919. Om man er aktiv soldat i felten eller ligger såret på et lazaret eller sidder interneret i en fangelejr er vel lige gyldigt i den aktuelle sammenhæng. I de sønderjyske lægdsruller findes talrige krigsdeltagere som har været i “Fremmed Tjeneste” ind til en dag i 1919, netop fordi de har været interneret i en krigsfangelejr.

    BMS tilhørte Reserve-Jäger-Bataillon 18 , der havde garnison i Ratzeburg i Lauenburg omkring 20 km syd for Lübeck.
    I bataillonens tabslister (Verlustlisten) går en bestemt lokalitet, St. Eloi, og en bestemt dato, 27/03-1916, igen og igen:
    http://www.denkmalprojekt.org/2010/vl_res-jaeg-bat_nr_18_wk1_4komp.htm.

    Landsbyen St. Eloi (flamsK: Sint Elooi) ligger 5 km syd for Ypres / Ypern / Ieper i Flandern. Her fandt de mest grufulde kampe sted mellem englænderne og canadierne på den ene side og tyskerne på den anden side i dagene fra 27/03-1916 til 16/04-1916. Kampene foregik i et vandfyldt og opblødt kraterlandskab efter at englænderne 27/03-1916 havde detoneret enorme mængder af sprængstof i tunnelgange under de tyske skyttegrave. Et stort antal tyskere omkom eller blev såret eller taget til fange 27/3-1916, heriblandt BMS. Men englænderne og canadierne mistede i de følgende dage endnu flere mænd. I det følgende link kan man åbne en engelsk sproget artikel om disse kampe i og ved kraterne i St. Eloi:
    https://www.warhistoryonline.com/world-war-i/relatively-unknown-gruesome-battle-of-st-eloi-craters.html.

    BMS’s tilværelse som krigsfange fremgår af oplysninger på International Røde Kors-fangekortet med tilhørende referencer til fangelister:
    https://grandeguerre.icrc.org/en/File/Search/#/1/2/147/0/German/Military/schmidt%20berthel.
    https://grandeguerre.icrc.org/en/List/2460008/898/1657/.
    https://grandeguerre.icrc.org/en/List/2460008/898/7391/.
    Når man åbner det første af ovenstående 3 links, fremkommer en liste med 103 fangekort. BMS’s fangekort ligger som ca. nr. 75 på denne liste.
    En nærmere gennemgang af de angivne data fortæller, at BMS den 31/03-1916 bliver interneret i fangelejren Bevois i England ca. 120 km sydvest for London, at han 03/04-1916 bliver flyttet til fangelejren Eastcote nær ved Towcester ca. 100 km nordvest for London, at han 17/05-1916 bliver overflyttet til den særlige Feltham-lejr lidt vest for London for dansksindede sønderjyder, at han bliver flyttet tilbage til Eastcote 05/06-1916, at han bliver indlagt på Fargo Rollestone Military Hospital i Salisbury ca. 120 km sydvest for London og at han vender tilbage til Feltham-lejren 18/04-1917.
    BMS ankommer til København ombord på DFDS-skibet S/S Primula 15/03 1919.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

    1. Til Andreas Jacobsen.

      Tak for din kommentar.

      Ad 1: Jeg har ændret formuleringen, så det nu står mere klart ang. sessionen i 1910.
      Ad 2: Jeg har skrevet “Det er i den alfabetiske liste (= lægdsrulle) ikke angivet om og hvor værnepligten evt. er aftjent“. Jeg har før set eksempler på, at selvom der står “Rekl. erl.” i den alfabetiske liste, så har vedkommende aftjent sin værnepligt senere. Derfor benytter jeg ordene “om” og “evt.”. i den ovennævnte sætning.
      Ad 3: Det er her et spørgsmål om formulering. Jeg har i dette tilfælde valgt at skrive begge datoer under “Udtrådt”, da datoerne for tilfangetagelse og den formelle/administrative hjemsendelse kunne dokumenteres.

      Jeg søger bevidst ikke efter oplysninger i Røde Kors´ database over krigsfanger. Det er der 2 grunde til: 1) Den er svær og tidskrævende at søge i og 2) Man kan ikke linke direkte til de enkelte kort.
      Link til databasen står i filen “Digitale kilder …” som kan findes på siden “Leksikon“.
      Slægtninge og andre interesserede har mulighed for selv at søge videre og meget gerne indsende deres supplerende oplysninger til mig via mail (se f.eks. siden “Indsend oplysninger“).

      Det er ikke og har aldrig været meningen, at de frivillige skal dokumentere ALT og alle detaljer om en krigsdeltager. Den opgave er umulig at løse for den lille håndfuld aktive frivillige.

      Så det er i bund og grund en afvejning og prioritering af, om vi skal bruge tiden på at søge i f.eks. Røde Kors´s database efter én person eller bruge den samme tid på at udarbejde måske 2 nye personsider. Jeg holder klart på, at de frivillige skal udnytte tiden bedst muligt og finde så mange oplysninger som muligt. Men det er begrænset, hvor meget tid man skal bruge på at forsøge at finde “nålen i høstakken”.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Hans reklamationssag findes her:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17609769#262956,49268122
    Det fremgår, at hans far, som var slagtermester i Aabenraa, afgik ved døden den 16. juni 1910. Moderen indsender den 13. juli 1910 til landråden i Aabenraa ansøgning om, at sønnen, Bertel, må fritages for værnepligtstjeneste. Ansøgningen begrundes med, at hun efter mandens død ikke uden Bertels hjælp kan forsørge de øvrige 4 hjemmeboende børn. Det drejer sig om Hans, 18 år, sygelig, ikke i stand til at påtage sig lønnet arbejde, Niels 13 år, Ingeborg 9 år og Heinrich 3 år. Moderen driver en lille slagterforretning.
    Landråden får de faktiske forhold bekræftet hos magistraten og resolverer på grundlag heraf, at reklamationen er velbegrundet, hvorefter Bertel udskrives til Landsturm mit Waffe, hvilket betyder, at han kun vil blive indkaldt i krigstid.
    Lillebroderen, Hans, er ikke mere syg end at han i 1912 ligeledes bliver udskrevet til Landsturm mit Waffe. Han bliver ikke reklameret og kommer med i krigen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918