Petersen, Andreas (1881-1950)

Senest opdateret 12. maj 2020

Persondata
Født: 07/01-1881, Østerby, Daler sogn.
Død: 14/11-1950, Østerby, Daler sogn.
Uddannelse: Ved landbruget. Bredsted Landbrugsskole.
Erhverv: Landmand.
Overtog 1909 slægtsgården i Østerby, Daler sogn, med 106 Tdr. land.
Bopæl: Østerby, Daler sogn.
Hustru: Gift 28/10-1913 med Marie Johanne Marcussen (1890-1955).
Børn: Mindst 6 børn (født 1914-1928).

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Efter krigen
Landmand og gårdejer i Daler sogn.
Var 1944 sognerådskasserer.

Medlem af DSK – Højer og Omegns afdeling.

Kilder
Fødselsbiregister, Daler, RAA.

Kirkebog, Daler sogn, RAA.

Folketælling 01/02-1921, Daler sogn, Østerby. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Daler sogn, Østerby. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Daler sogn, Østerby. Rigsarkivet.

Kirkebog, Daler sogn, RAA.
Gravsten, Daler sogns kirkegård.

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 4, Tønder Amt, Nationalt Forlag, 1944.
I bogen angives fødselsåret som 1887.

DSK Årbøger, 1951. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.

Fotos

En tanke om “Petersen, Andreas (1881-1950)”

  1. fra familiens gemmer:
    (poskort der viser ituskudt bro i Grodno 2.9.1915)

    Postkort/billede af 4. Komp. E. 84. Schleswig 1.5.1916 (meget “svag” skrift)
    …….Forældre! ….er kommen godt …..Kunde ingen ……..faar til Minde ….. Tjenesten. Har det ellers godt og sender Eder de kærligste Hilsner Eders Søn A. Petersen.

    Postkort til forældrene fra Rusland Kiev, 5.3.1917
    Kære Forældre!
    Sender Eder en kærlig Hilsen med Haab om at det maa være bedre med Fader. Her har vi haard Vinter i nuet og Ruserne siger at det kan godt blive ved denne måned i med.
    De kærligste Hilsner til Eder og hele Familien fra Eders Søn Andreas

    Postkort fra Polen (Kaffeehaus Hohenzollern) Minsk, 12.6.1917
    Kære Forældre – En venlig Hilsen sendes Eder fra Reisen af Eders Søn Andreas
    Landstm. A. Petersen, Landw. Inf. Regt 84. 4. Comp.

    (Faderen dør 16.8.1917 og begraves 22.8.1917)

    Postkort fra Warszawa ( Plac Teatralny) 9.6.1918
    Kære Moder! I Dag da I jo vist alle Mand er til Bazar i Præstegaarden vil jeg sende Dig en Hilsen, jeg er jo kommen godt herop og fandt ogsaa strax Comp. Vi ligger her og har ingen ting at bestille, og meget er der ikke at see til, da de fleste Huse er afbrændt. Nu de hjerteligste Hilsner fra Din Søn.
    Landst. A. Petersen, Wirtsekst. Comp 290 D.J.P. 191

    Følgende MINDEORD er skrevet af Dora Petersen om hendes mor og far –
    MARIE (f. Marie Johanne Marcussen) OG ANDREAS PETERSEN, ØSTERBY:
    Far overtog ejendommen i 1909 og havde husbestyrerinde et par år, til han blev gift den 28.10.1913. Inden han overtog gården, havde han været ude at tjene et år.
    Som ung kørte han løbsk med et læs hø og brækkede benet; det havde han men af alle dage.
    Første Verdenskrig brød ud 1914, men far blev nok ikke indkaldt før 1916. Jeg kan huske, et vi var i Slesvig at besøge ham. Han kom også til Rusland; der lå han ved Kijev, så måtte mor jo selv passe gården med et par karle og en pige til hjælp. Hun fødte en lille pige i 1917. Det var nr. 2.
    I den tid var tante Elise hos hende.
    Da far kom hjem efter krigen i 1918, skulle han jo til at drive gården igen. Han købte mere jord til, og i 1925 byggede han stalden større. I 1923 fik vi elektrisk lys og elektrisk vandpumpe, og der kom også telefon i den tid.
    Far kom med i skole- og kommunalarbejdet. Han var formand for skolekommissionen i mange år, og han blev sognerådsformand i l931 efter mors far, Carl Marcussen, og var det i mange år.
    Da mor var ung, ville hun gerne på dansk højskole; men da hendes far var tysk kommuneforstander, kunne det ikke lade sig gøre; men så flyttede hun til Aabøl til en onkel og tante, og på den måde kom hun på Ollerup højskole.
    Far og mor var et par gode danske folk og havde et gæstfrit hjem, hvor der kom mange mennesker. Der var en stor husholdning, da de havde fået syv børn, og der var 2 karle, 1 daglejer og 1 pige, så der var nok at se til.
    I 1948 flyttede de på aftægt. De havde købt bedstemors hus, og så fik Kristian gården og Hans fik 34 tdr. 1and og byggede en ny ejendom på heden.
    De fik ikke mange år på aftægt, da far døde den 14.11.1950 og mor døde den 2.9.1955.

    Børn:
    Dora 1914 – 1989
    Ingeborg Marie 1917 – 2007
    Carla Christine 1921 – 1991
    Christian 1924 – 2011
    Hans Marcussen 1926 – 1997
    Sofie 1928 – 2022
    Otto 1931 – 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918