Ohlsen, Henrik (1896-1970)

Persondata
Født: 09/05-1896, Haderslev.
Død: 04/01-1970, Haderslev sygehus.
Uddannelse:
Uddannet i kolonialbranchen i Haderslev og Schleswig 1910-1914.
Erhverv:  –
Bopæl: Storegade, Haderslev.
Hustru: Gift 1. gang 14/02-1920 med Kathrine Jørgine Hansen (1891-1920).
Gift 2. gang 10/10-1924 med Petrine Christine Pedersen (født 1900).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session 1915.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 15/10-1915
Udtrådt:
Enhed(er):  Ersatz-Bataillon, Regiment 86, Haderslev (i oktober 1915).
Reserve-Infanterie-Regiment 76, 1. kompagnie (i 1916).
Rang:
Såret: 1916
Udmærkelser: Jernkorset.
Andet: 
Omtalt i Flensborg Avis (dateret 07/05-1915) som udmærket med “jernkorset for fremragende tjenester på de vestlige skueplads. Står nu som officersstedfortræder ved østfronten”.

Opført i ”Verlustlisten” (dateret 30/08-1916) som let såret. Militærenhed ifølge denne liste.

Efter krigen
Indtrådte 1918 som medarbejder i faderens agentur og en gros virksomhed i Haderslev. Leder af samme siden 1920.
Bestred flere tillidshverv.

Medlem af DSK Haderslev afdeling.

Kilder
Fødselsbiregister, Haderslev, LAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1916, Hadersleben, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2019).

Vielsesbiregister, Haderslev, LAA.
Vielsesbiregister, Vedsted, LAA.
Folketælling 1930, Haderslev, Rigsarkivet.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot, 2018.

Publikationer
Dansk Købmandsstand, Faglig biografisk håndbog for den frie købmandsstand, Forlaget Liber A/S, København, 1955.

DSK Årbøger, 1970. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer som “H. Ohlsen”.

Fotos

2 tanker om “Ohlsen, Henrik (1896-1970)”

  1. Jeg kan se, at der er føjet nye oplysninger til denne side for HENRIK OHLSEN, min farfar.
    Jeg SELV er også i gang med – især fra efterladte breve – at indsamle oplysninger om min farfars krigsdeltagelse og fotos. Jeg vil gerne senere indsende det hele samlet og sammen med andre supplerende oplysninger.

    Oplysningen om, at han fik jernkorset for tjeneste på vestfronten og derefter blev stedfortrædende officer på Østfronten er dog ukorrekt.
    Omtalen i Flensborg Avis gælder min farfars bror, PETER OHLSEN.

    Peter Ohlsen har endnu ikke en side her på sitet. Hen er født den 9. og døbt den 25. december 1888 i Kværs, konfirmeret den 8 april 1906 i Gl. Haderslev og den 8. august 1920 i Karrebæksminde gift med Asta Schultz Nielsen.
    Parret fik to sønner, Finn Ohlsen (apoteker i Christiansfeld) og Ole Ohlsen, farmaceut og direktør i Vordingborg.
    Peter Ohlsen døde den 8. juli 1959 ved katastrofen på Haderslev Dam. Hans navn findes på mindestenen i Damparken i Haderslev.
    Peter blev efter krigen uddannet i postvæsenet og sluttede som postmester i Vojens.
    Jeg har kun få oplysninger om hans krigsdeltagelse. Den 24.2.1915 meddeler han i et telegram afsendt fra Palmnicken (i Kaliningrad-området på Østfronten), at han er blevet forfremmet til løjtnant. Fra september 2015 findes der et udateret fotopostkort, hvor han er i officersuniform og bærer jernkorsbåndet. Dømt efter et utydeligt poststempel tilhørte han da RIR 266 og var fortsat i Palmnicken.

    I september 2017 er han fotograferet sammen med brodren, FREDERIK, da de to mødes på vestfronten, begge i tyske uniformer. Postkortet med billedet er afsendt af Frederik fra Lens i Frankrig.

    Frederik Ohlsens har heller ikke en side her på sitet. Hans krigsdeltagelse ved jeg stort set intet om. Udover det nævnte postkort har jeg ét fra Feltlazarett 395 – hvor han muligvis ikke er indlagt, idet han omtaler, at han sidder på “skrivestuen”.

    Frederik Ohlsen er født den 3. og døbt den 23. november1897, konfirmeret den 9. marts 1913 i Gl. Haderslev.
    10. maj 1923 i Hammelev kirke gift med Kjestine Nissen.
    Parret fik to børn Grethe Ohlsen og Svend Ohlsen – sidstnævnte købmand i Haderslev.
    Frederik blev uddannet lærer. Var førstelærer på Hoptrup Skole. Fra januar 1945 og frem til dagene efter besættelsens ophør medlem af modstandsbevægelsen i Hoptrup.

    1. Til Bente Ohlsen.

      Tak for din kommentar og rettelser.
      Jeg kigger på det så snart jeg har tid, men … der kan godt gå nogle uger inden jeg når dertil.

      Du er velkommen til at lave personskemaer for din farfars brødre og sende og sende mig det via mail. Se mere på dette link.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918