Senest opdateret 8. august 2019

Persondata
Født: 05/11-1899, Ellum, Løgumkloster sogn.
Død:  efter 1936
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før krigen Ellum. Efter krigen Kummelev pr. Bredebro
Hustru (efter krigsafslutningen): Gift 1929.
Børn (før krigsafslutningen): 1 søn, 2 døtre

Militære løbebane før krigen
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 10/09-1917
Udtrådt: Taget til fange 13/08-1918. Til Aurillac.
Enhed(er): I.R. 84, komp. 3, maskingevær
Rang: –
Såret:
Udmærkelser: –
Andet: Nævner flere medfanger

Efter krigen
Gårdejer

Kilder
Aurillac-Bogen 1937

Publikationer
–

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 5. November 1899 i Ellum, Løgumkloster Landsogn, hvor Forældrene var Gaardmandsfolk.

Jeg har været beskæftiget ved Landbruget i mit Hjem, indtil jeg den 1o. September 1917 blev indkaldt til Regt. 84 i Slesvig.

I Marts 1918 kom jeg til Vestfronten til I. R. 3/84 og uddannedes ved Maskingeværerne. Den første Tid laa vi i Reserve flere Steder bagved Fronten, men i Maj 1918 kom vi ud i forreste Linie ved Albert, og hele Resten af Tiden var jeg paa Sommefronten. Den 9. August maatte v i vige for Franskmændene, som stormede vore Linier hver Dag. Under et fornyet Angreb den 13. August blev jeg taget til Fange sammen med hele Kompagniet ved Lassigny. Kun min Sidekammerat faldt; jeg blev ikke saaret. Tyskerne satte sig overhovedet ikke til Modværge.

Efter Tilfangetagelsen marcherede vi hele Eftermiddagen og fik kun noget Vand at slukke Tørsten med; vi overnattede paa en Mark under aaben Himmel, og næste Morgen fortsattes Turen; sent om Aftenen kom vi til en Samlelejr, hvor jeg var i 3 Uger. Her blev vi bevogtet af de Sorte, som det var bedst at holde tre Skridt fra Livet. Vi passerede senere forskellige Lejre, og til sidst kom vi til en Havneby, hvor Nordslesvigerne fik Besked om at melde sig. V i var 12 Mand, der mødte paa Lejrens Skrivestue og ønskede at komme til Aurillac. Tyskerne sagde til os, at det vilde vi komme til at fortryde og snart igen vende tilbage.

Sidst i September 1918 ankom vi til den sønderjyske Lejr i Aurillac, hvor vi blev modtaget af H. Fuglsang Damgaard og flere Kammerater. Ca. 8 Dage senere kom jeg sammen med Søren Hattesen (Sille) og A. P. Andresen til Aiguesparses, dér hvor Chresten Pedersen var Malkerøgter. Jeg har arbejdet sammen med Jørgen Jørgensen, Pøl, paa Gaarden La Bastide. Der var Arbejde nok, men Kosten var god, og Vin gav det til hvert Maaltid; en Drikkeskilling gav det ogsaa hver Maaned foruden en ekstra »Liter«.

Vaabenstilstandsdagen fejrede vi i Stilhed, men der blev udvekslet mange T anker og Synspunkter om, hvad der nu vilde ske. Jeg kom hjem over Odense. Da vi stod opstillet paa Ka jen i Dunkerque, var Antallet af Krigsfanger, Transporten omfattede, større, end ”St. Thomas” kunde medføre. Hans Madsen talte af, og vi, der var paa venstre F lø j, stod musestille med Hjertebanken og ventede paa, hvor i Rækken der skulde skæres af for dem, der ikke kunde komme med. Mon v i skulde blive blandt disse? Da Optællingen var naaet 3— 4 Mand forbi mig, var Tallet fuldt. V i var naturligvis godt tilpas ved at kunne komme med — anderledes for dem, der maatte blive tilbage og afvente næste Transport.

Efter 3 dejlige Festdage i Odense gik Turen videre til vor Hjemstavn og Fa milie. Det var ved Aftenstid, at jeg ankom med Toget til Bredebro; her afhentede min Fader mig med Vogn, og snart var vi i Ellum, hvor Moder og Søskende ventede med Længsel.

Den første Sommer efter Hjemkomsten var jeg hjemme, saa var jeg et Aar ude at tjene og derefter en Vinter paa Ryslinge Højskole. Saa fortsatte jeg igen hjemme paa min Fødegaard indtil 1929, da jeg blev gift og overtog min nuværende Ejendom paa 50 ha i Kummerlev. V i har 3 Børn, en Dreng paa 5 Aar og 2 Piger paa 7 og 1 Aar.

Ja, jeg vilde ogsaa gerne have været med paa Frankrigsturen, men for os Landmænd bliver en saa lang Rejse jo et stort økonomisk Spørgsmaal.