Senest opdateret 17. august 2026
Persondata
Født: 14/11-1887, Byghoved, Kegnæs sogn.
Død: 10/09-1958, Statshospitalet i Sønderborg. Begravet i Tandslet Sogn.
Uddannelse: –
Erhverv: Hufner
Bopæl: Ertebjerg
Hustru: Anna Maria f. Fauerholm (g. 1913)
Børn (før krigsafslutningen): Christine Marie (f. 1913)
Andet: Søn af Jørgen Hansen Møller og Christine Marie f. Schmidt. Bror til Hans Peter Møller (1891-1916).
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed(er): –
Rang: –
Andet: Mødt på session 1907. Indstilling: Landsturm mit Waffe.
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: senest 1915
Udtrådt: 1918
Enhed(er): LIR 84, 2. kompagni (1915)
Rang: –
Uddannet som: –
Særlig tjeneste: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: I folketællingen 1921 er oplyst, at Jørgen Møller den 1. oktober 1918 opholdt sig i felten.
Efter krigen
I folketællingen 1921 gårdejer i Ertebjerg. I folketællingen 1925 ”privatier” i Ertebjerg. Medlem af DSK. På listen over afdøde medlemmer i DSKs årbog 1958 og 1959.
Kilder
Kirkebog. Kegnæs Sogn. Rigsarkivet.
Kirkebog. Tandslet Sogn. Rigsarkivet.
Folketælling 1921 og 1925. Tandlet Sogn. Rigsarbejdet.
Alfabetiske lister. Sønderborg Landråd. Rigsarkivet.
DSKs årbøger 1958 og 1959.
Publikationer
Hejmdal.
Fotos
–
I en beretning i DSKs Årbog 1958 (side 34 ff.) fortæller pastor Jørgen Eriksen, frimenighedspræst i Sundeved og senere sognepræst i Asserballe om afrejsen til fronten i 1915 og den første tid ved fronten. Det fremgår af beretningen, at Jørgen Eriksen sammen med en række landsmænd kommer til LIR 84, 2. kompagni.
I efteråret 1915 sender Jørgen Møller en hilsen i avisen Hejmdal sammen med gruppen. Her fremgår det, at de er ved samme kompagni.
Bragt i Hejmdal den 5. november 1915:
”F. i Rusland, den 24. Oktober 1915.
Kære ”Hejmdal”!
Længe har det været mit Ønske en gang at kunne få Lejlighed til at sende Dig en hjertelig Tak, fordi Du har bragt mig Nyheder derhjemme fra det kære Nordslesvig Dog særlig har de mange Hilsener fra Venner og Bekendte, som staar i Hæren, spredt over hele den lange Front baade her i Øst og i Vest, glædet mig meget. Desværre har Postforbindelsen været meget daarlig her under den store Offensiv, saa der ofte er gaaet Uger, ja Maaneder, uden at jeg, ss vel som mine Landsmænd her ved Kompagniet har modtaget Dig. Naar saa endelig Posten er komemn igennem, har vi faaet 10-20 Numre ad Gangen, og dog har jeg glædet mig overmaade, hver Gang Du kom. Særlig glæder det mig at læse de udmærkede Feltbreve, som bliver Dig tilsendt, samt alle de korte, men velmente Hilsener fra de mange nordslesvigske Sønner og Fædre, som star herude og med stor Længsel venter paa at kunne vende hjem. Ogsaa her ved mit Regiment er vi jo en hel Del Nordslesvigere, men desværre har vi tabt mangen en god Kammerat ved den store Offensiv, siden den 4. August, da vi forlod vor Stilling ved St. Rangen en heftig og farlig Stund har vi maattet gennemgaa, men dog maa vi ikke klage, da vi efter Forholdene har været meget heldige i vor Offensiv, da Fjenden, hvor vi er kommen frem, efter forholdsvis lille Modstand har overgivet sig og ladet sig tage til Fange eller er rykket bort. Vore Marchture har gennemgaaende været temmelig haarde og anstrengende. Efter mine Dagbogsoptegnelser kan jeg regne ud, at vi hidtil har spadseret over 550 Kilometer til den By, hvor vi nu ligger. Siden den 21. September har vi været i Reserve og saaledes udenfor Fare. Den første Uge vandrede vi frem og tilbage bag Fronten, indtil vi kom herud for at grave Vinterboliger bag Fronten til Reserverne. Og saa har vi en Ugestid pillet Kartofler op, indtil det af sig selv hørte op, da Vinteren blev for haard. Endnu har vi haft meget godt Vejrlig og heller ikke særlig haard Vinter. Men for hver Dag, der gaar, længes vi mere og mere efter at kunde bryde op, for at drage hjem til alle vore Kære igen. Desværre er der kun faa smaa Udsigter til en snarlig Afslutning af det frygtelige Drama, som nu omtrent har hærget over Europa i 1 ¼ Aar, og dog haaber vi endnu at kunne fejre Julen iblandt vore Kære i Hjemmet.
Derfor nu en kærlig Hilsen til alle Bekendte hjemme paa Als og i Slesvig. Men en kærlig Hilsen til Venner og Bekendte ude i Felten, men hjertelig Tak til alle, som jeg alt igennem ”Hejmdal” har faaet en Hilsen fra. Et ønske om snarlig Gensyn sender
Cl. Clausen
Hagenbjerg paa Als.
Samtidig sender undertegnede Kammerater, som staar ved samme Kompagni, de hjerteligste Hilsener og Tak til alle Venner og Bekendte derhjemme i vort køre Nordslesvig. Vi er alle sunde og raske, kun begynder Vinteren at virke nedbrydende paa vor Sundhed. Saaledes har vi desværre maattet tage Afsked med vor gode Ven og Kammerat, Pastor Jørgen Eriksen fra Stenderup, der for et Par Dage siden maatte bringes på Lasarettet paa Grund af Lungebetændelse; men vi haaber dog en Gang igen at kunne samles med ham under Talerstolen i den lille fredelige Kirke paa Kirkebakken i Sundeved.
Math. Krogh fra Oksbøl paa Als; Jens Hansen fra Guderup paa Als, Peter Hansen fra Lauensby, Chr. Christensen fra Mels, Claus Wrang fra Tandslet, Hans Wrang fra Tarup paa Als, Niels Good fra Klingbjerg paa Als, Jakob Petersen fra Himmark, Jes Gustenhof fra Gustenhof, Jørgen Møller fra Ærtebjerg paa Als, Christen Jørgensen fra Kajnæs, Jens Andersen fra Snogbæk, Math. Andersen Petersen fra Avnbøl, Hartvig Møller fra Tiset, Jep Høj fra Løjtkirkeby, Peter Mathiesen fra Blans Østermark, Chr. Schmidt fra Lundsgaardsmark, Chr. Christensen fra Bøffelkobbel, Chr. Lorentsen fra Stenderup, Fritz Schultz fra Pøl ved Nordborg.
Julehilsen bragt i Hejmdal 30. december 1915:
”Søndag, den 12. December 1915.
Kære ”Hejmdal”!
Vi er her en Flok Nordslesvigere, der har deltaget i Offensiven i Sommer og nu ogsaa er sammen i et Øvelseskompagni bag ved Fronten i Kurland, og vi vil gerne nu ind imod Jul sende en Julehilsen til vor Landsmænd ved Fronterne i Øst og Vest og Syd, og ogsaa til dem derhjemme.
Gid det maa opfyldes paa os, som det staar i vor kære Julesalme, at:
Julebud under Storm og Torden
Melder og giver Fred paa Jorden.
Fred til at stride, Striden med Mod,
Fred til at vente paa Enden god.
Har vi det saadan, kan vi trygt se den kommende Tid i Møde, hvordan den saa end vil føje sig for os.
De bedste Hilsener sender:
Kristen Lorensen fra Stenderup, Chresten Schmidt fra Lundsgaardmark, Friedrich Schulz fra Pøl ved Nordborg, Mathias Andersen fra Avnbøl, Jens Hansen fra Guderup, Peter Hansen fra Lavensby, Andreas Lydeking fra Sønderborg, Fritz Blankschøn fra Nordborg, Jakob Petersen fra Himmark, Mathias Krogh fra Oksbøl, Claus Clausen fra Hagenbjerg, Jørgen Thomsen Schmidt fra Lambjergskov, Jens Andersen fra Snogbæk, Chresten Christensen fra Bøffelkobbel, Peder Mathiesen fra Blans, Jørgen Møller fra Ertebjerg paa Als, Hans Wrang fra Tarup, Jep Høj fra Løjtkirkeby, Hartvig Møller fra Tiset.”