Hellesø, Carl Heinrik (1892-efter 1965)

Persondata
Født: 28/05-1892, Hønning Mark, Arrild sogn.
Død: efter 1965
Uddannelse:
Erhverv: Landmand
Bopæl: Hviding sogn.
Hustru: Gift 09/02-1921 med Helga Andersen (1890-1966).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Infanterie-Regiment 152, 1 Kompagnie (i oktober 1916).
Rang: Gefreiter (i 1916).
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Faneflygtig siden 07/10-1916 (Kilde: desertørlister).

Opholdt sig 01/10-1918 i Ringsted.

Efter krigen
Flyttede 1919 fra Ringsted til Hviding sogn, hvor han februar 1921 var daglejer.
Landmand i Hviding sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Arrild, RAA.  Navngivet ”Carl Heinrik Hellesö”.

Folketælling 01/02-1921, Hviding sogn, Råhede. Rigsarkivet.

Vielsesbiregister, Hviding, RAA.

Folketælling 05/11-1925, Hviding sogn, Råhede. Rigsarkivet. Opført som ”Karl Hejrig Hellesø”.
Folketælling 05/11-1930, Hviding sogn, Råhede. Rigsarkivet.

Gravsten, Hviding sogns kirkegård. Ingen datoer på stenene.

Publikationer
Liste over desertører, liste B (Internt link, maj 2020).

Liste over desertører, liste F (Internt link, maj 2020).

Fotos

3 tanker om “Hellesø, Carl Heinrik (1892-efter 1965)”

  1. Der findes en artikel om Carl Hellesø i Sønderjysk Månedsskrift 1980, nr. 6 skrevet af Hans Beier.

  2. Sønderjysk Månedsskrift 1980, nr. 6, juni, er digitaliseret af Slægtsforskernes Bibliotek:
    https://slaegtsbibliotek.dk/928739.pdf

    Artiklen hedder ‘Et uønsket barn’.
    “Disse erindringer, der er skrevet af arbejdsmand Karl Hellesøe, Råhede, Hviding, blev afsluttet i 1975, kort før Karl Hellesøes død. Forpagter Hans Beier, Jægerspris, har forkortet det ret omfangsrige originalmanuskript, …”

    Det er en interessant, velskrevet og læseværdig beretning. Men det er ikke til at vide, om teksten er formuleret af Hellesø eller Beier.

    Der er nævnt flere personer, bl.a. en soldaterkammerat Niels Petersen (nævnt 4 steder) og vennen Laurits Jensen (døde på vestfronten 13.1.1915).
    Foto: “Karl Hellesøe med vennen Laurits Jensen (t.v.), fotograferet 2. pinsedag 1913 i Marienburg.”
    (Lauritz Jensens personside: https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-j/jensen-lauritz-891-1915/ )

    “Vi bar alle et dødsmærke i en snor om halsen, ikke med vore navne, men med nummeret på den enkeltes gevær. I en protokol kunne man så finde frem til den afdødes navn og hjemsted.”

    “Vi skrev nu 1916.
    I 1915 havde jeg været hjemme på orlov sammen med kompagniskriveren. Det var vor Feldwebel, der havde givet os den, hvad han slet ikke måtte, han var jo kun underofficer. En orlovsseddel skulle underskrives af en officer.
    Det var min agt dengang at rende over grænsen, men jeg gjorde det ikke, da det kom til stykket, for hvad kunne der så ikke vederfares min Feldwebel af ubehageligheder for min skyld.
    Jeg rejste igen tilbage til østfronten. Skriveren og jeg mødtes i Hamborg og fortsatte den videre rejse sammen.
    Da vi meldte os tilbage hos Feldwebelen, sagde han, det var vel nok godt, vi kom igen.
    Vi lå den gang stadig ved Dynafloden, og jeg overtog igen mit køretøj.”

    “Nu var vi nået til oktober 1916, og vi lå stadig ved Dynafloden.”
    Flugten til Danmark i 1916 er beskrevet.

    “Senere tjente jeg på en gård i Bringstrup, hvor man havde en præst, som hed Severinsen. Han gjorde meget for os sønderjyder.
    Da Niels Petersen var gift, og det var lykkedes ham at få sin kone over grænsen, fik han en bestyrerplads hos landbrugsminister Ole Hansen, der havde en gård i Bringstrup.”
    (Bringstrup ligger lidt vest for Ringsted, mellem Ringsted og Fjenneslev).
    (Peder Severinsen var sognepræst i Bringstrup-Sigersted 1913 – 1938, se
    https://biografiskleksikon.lex.dk/P._Severinsen )
    (Ole Hansen var landbrugsminister fra 1901 til 1908. I 1914 kom han i Landstinget).

    “Ikke længe efter våbenstilstanden kom jeg igen i min gamle plads, som jeg rejste fra i 1912 for at aftjene min værnepligt.
    Den første november 1919 tog jeg plads på en stor gård i Haved ved Rejsby hos Hans Michael Hansen”

    Billedtekst: “Efter krigen var Karl Hellesøe på Vallekilde”.
    Det var på vinterholdet 1918-1919, se https://bibod.dk/vallekilde/index.php/HOLDBILLEDER/Vinterhold/Vinterhold-1910-1919/B12541 3. række fra oven, fra venstre: 5. Karl Hellesøe, Enderup.
    (Enderup ligger syd for Ribe, lige syd for Vester Vedsted)

    “1965 dør min hustru”.
    “Efter endnu fire år alene på ejendommen flytter jeg ind på »Riberhus« alderdomshjem i Ribe”.
    “I 1973 var jeg på charterrejse i Østtyskland og kom ved den lejlighed til at bo på det slot, hvor jeg havde stået vagt for kejser Wilhelm II i juni 1914 – altså for 59 år siden, og man er stadig blandt de levendes tal.”
    “Den 28. maj bliver jeg 83”. Dvs. i 1975.

    – – –
    “.. et stort skoldekar – som enhver nok ved, hvad er – …”. Den Danske Ordbog: “Stort kar til skoldning af et dyr efter at det er slagtet, og før det bliver flået og parteret”

    1. Hej Erik
      Det er en rigtig god idé at få knyttet den spredte litteratur, der findes i månedsskrift, almanak, årbøger etc. til de enkelte krigsdeltagere. En kæmpemæssig opgave, men utroligt nyttig. Så tak skal du have!
      Mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918