Persondata
Født: 28/01-1894, Flensborg.
Døbt 25/02-1894, i St. Marien Kirche, Flensburg.
Konfirmeret 1909, Sønderborg.
Død: 22/12-1976, Viborg sygehus
Uddannelse: Smed. 1913-1914 på valsen i Rhinland.
Erhverv: Smedemester i Løvel fra 1924 til ca. 1970.
Bopæl: Familien var 1914 bosat i Sønderborg. Fra 1924 bosat i Løvel sogn, Viborg amt.
Hustru: Gift 30/05-1924 i København med Inger Jonette Helene Johnsen Kleppe (født 1897 i Norge, død 1983 på Vammen Plejecenter).
Børn: 4 børn (født 1925-1931).
Andet: Søn af arbejder Hans Peter Hansen (1865-1941) og Anna Magdalena Hansen Palmus (1868-1958) i Sønderborg.
Bror til Christian Wilhelm Hansen (1896-1916) og Marie Louise Hansen (født 1899).
Militære løbebane før krigen
Andet: Er ikke fundet i de alfabetiske lister under Sønderborg Landråd.
Hans Peter Hansen skriver i sine erindringer, at han har været på session, men angiver ikke hvor eller hvornår.
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 29/09-1914 (som værnepligtig).
Udtrådt: november 1918
Enhed(er): Infanterie-Regiment 69, Trier (i september 1914). Efter 6 ugers uddannelse blev han oppasser ved kompagniechefen i Trier.
Ifølge erindringer (se under kilder):
Sendt til fronten 05/5-1915 i Frankrig. Regimentet er ikke angivet.
Såret 04/03-1916 af en mine.
På lazaret, hvor Kaiser Wilhelm besøgte lazarettet 04/04. Derefter 1 uges orlov hjemme.
16/05 sendt til fronten i Frankrig igen. Hørte til 16 Infanterie-Division, 1 kompagni. Regimentet er ikke oplyst.
Deltog juli 1916 i kampe ved Højde 150 ved Morsain, hvor han er med til at grave gange under de franske skyttegrave.
Herefter hjemme på orlov 1 uge.
Deltog i krigen sommeren 1916 ved Somme.
Begik selvskade og blev såret ved granatangreb. Kom derefter på feldlazaret i Beugny. Herfra 19/08-1916 på lazaret i Plön. Efter nogle måneder til garnison i Trier.
Herfra på orlov hjemme, men det var en trist tid, da 1 bror faldet ved Verdun efter at have været i skyttegraven i 6 dage.
Vinter 1916-1917:
”Jeg kom til Trier ved Moselfloden igen og gjorde Vagttjeneste den Vinter ved Ammunitions- og Proviantdepoter, Fængsler og Luftskibshallen. En Tid var jeg afkommanderet paa Montage ved Luftskibshallen, da den blev gjort større. Her var lo store Zeppelinere i Hallen. Til Jul fik en Del bevilget Orlov, og blandt dem var ogsaa jeg. Før vi rejste, fik vi hos Feltvebelen vort Pas og Tære- penge for 7 Dage, og han spurgte, om nogen af os skulde nord for Flensburg. Det skulde jeg, men saa maatte jeg ikke komme hjem uden særlig Ansøgning, saa jeg maatte holde Jul her. Jeg skrev straks en Ansøgning, som blev anbefalet og sendt videre til højere Myndigheder.” (Uddrag af erindringer).
Fik 14-dages orlov i februar 1917, hvor han var hjemme hos forældrene i Sønderborg. Rejste tilbage til garnison i Trier.
På grund af skade overført til 8. Train i Ehrenbreitstein og derefter til 8. Telegraphenbataillon i Coblenz.
Derefter med 227 Division i felten som beslagsmed.
Senere igen på 10 dages orlov hjemme i Sønderborg.
Deltog i Flandernslaget 1917.
Lå i vinteren 1917-1918 i kvarter i Menin Lepionis. Sulten driver soldaterne til at spise syge heste og en hund. (side 27).
Deltog i Martsoffensiv, 21. marts 1918, hvor han blev såret og kom igen på lazaret. Herefter på garnison i Coblenz og fik ved høsttid 3 ugers orlov hjemme.
Efter orlov til garnison i Coblenz, hvor han blev erklæret ubrugelig til krigstjeneste og overført til et arbejdsregiment i Köln. Her skulle han flytte granater med sprængstof, men nægtede. Blev sygemeldt og erklæret arbejdsubrugelig. Herefter fandt han igennem en soldaterkammerat arbejde i Coblenz i 3 uger.
Fik november 1918 tilbudt at komme til Berlin, hvor han skulle arbejde med at læsse godsvogne, men ikke kunne klare arbejdet. Blev erklæret arbejdsuduelig.
9. november 1918: Overværede optøjerne i Berlin. Rejste efter nogle dage hjemad og var 20/11-1918 hjemme i Sønderborg.
Rang: Menig.
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: –
Efter krigen
Smedemester i Løvel sogn 1924-1970.
Kilder
Kirkebog, Sønderborg, konfirmerede, 1909, RAA.
Folketælling 1925, Viborg amt, Løvel sogn. (Eksternt link, marts 2019).
Folketælling 1930, Viborg amt, Løvel sogn. (Eksternt link, marts 2019).
Folketælling 1940, Viborg amt, Løvel sogn. (Eksternt link, marts 2019).
Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot.
Publikationer
Bog: ”Fire onde Aar – Krigserindringer fra 1914-18” ved H. P. Hansen.

Fotos