Hansen, Hans Jørgen (1893-1953)

Senest opdateret 6. april 2019

Soldater fra en “Sturmbataillon” bevæbnet med håndgranater og karabiner. Lærredsposerne er til håndgranater.

Persondata
Født: 09/02-1893, Toftlund, Toftlund Sogn
Død: 10/04-1953, Vester Vedsted sogn.
Begravet på Ribe gamle Kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv: Fabrikant.
Bopæl: Ribe.
Hustru: Gift med Christine Caroline Wollesen (født 1900).
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: August 1914
Udtrådt:
Enhed(er): Infanterie-Regiment „von Manstein“ (Schleswigsches) Nr. 84.
Füsilier Regiment „Königin“ (Schleswig-Holsteinisches) Nr. 86
Rang: Feldwebel
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse
Andet:

Farver Hansen, som han omtales i avisen, hed Jens Adser Schmidt Hansen og var gift med Ingeborg Kirstine (f. Truelsen). De ejede den såkaldte Farvergård i Østergade fra 1885 til 1919. Da blev gården solgt til Iwer Matzen.

Hans Jørgen Hansen var farver Hansens eneste søn. Han kom med i krigen lige fra begyndelsen og var med ved fronten i Frankrig i flere omgange. I november 1915 fik han tildelt Jernkorset II Klasse, og derefter var han hjemme på 14 dages orlov.

Under de hårde kampe ved Somme gjorde han sig fortjent til forfremmelse til underofficer. Hans Jørgen Hansen var senere i en periode i 1916 tilknyttet en Sturmbataillon – en slags eliteenhed.

I november 1917 var Hans Jørgen Hansen igen hjemme på orlov, og i april 1918 blev han forfremmet til Feldwebel.

Hans videre skæbne er ukendt.

Efter krigen
Fabrikant i Ribe.
Medlem af DSK – Ribe afdeling.

Kilder
Fødselsbiregister, Toftlund, RAA.
Kirkebog, Ribe Sct. Catharinæ sogn, Rigsarkivet. (Eksternt link, april 2019).

Publikationer
DSK Årbøger, 1953. Nævnt under navnet “H. Hansen” på liste over årets afdøde medlemmer.

Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Modersmålet 05/11-1915
Hejmdal 21/07-1916

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918