Senest opdateret 4. august 2026
Persondata
Født: 27/01-1886 i Melletgård Klingbjerg, Svenstrup sogn.
Død: 30/04-1974 i Himmark, Svenstrup sogn.
Begravet på Svenstrup sogns kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv: Landmand
Bopæl: Svenstrup
Hustru: Gift 02/12-1910 med Kathrine Marie f. Espensen
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Bror til Hans Clausen Good (1891-1918), Johannes Clausen Good (1879-1959) og Claus Clausen Good (1880-1957), gårdejer i Genner – om sidstnævnte var med i krigen vides ikke.
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): LIR 84, 2. kompagni (1915), Res. Inf. Reg. 265 (1916)
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Rusland.
Tyske tabsliste: Good, Niels, 27.1.86, Stevning, Sonderburg, Res. Inf. Reg. 265, 19.9.1916 vermisst, 1.5.1917 bisher vermisst, It. Priv. Mittlg. in Gefangenschaft 31.8.1916.
Efter krigen
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. På Th. Voss liste som nr. 42.
Medlem af DSK Svenstrup afdeling fra starten.
Kilder
Link til slægtsside
Dansk Røde Kors liste: ”29-10-1917. Niels Good. Sarapul, Vjatka. M 9 hospital. 7-3-1918: N.G. hospital 125, Samara, afd. Volga. 18-4-1918: hospital 125. Kathrine Good. Klingberg, Svenstrup, Als.”
Kirkebog Svenstrup, Klingbjerg
Kartotekskort over DSK medlemmer, Svenstrup afdeling.
Oplysningerne bringes efter aftale med Lokalhistorisk Forening for Nordborg-området (se http://historisknordborg.dk/ ), som er i besiddelse af de originale kort.
Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.
Henriksen, Jens – Almanak for Nordslesvig 1939 “I russisk krigsfangenskab”
DSK Årbøger 1958, 34: Pastor Jørgen Eriksens feltbreve.
Peter Petersen (Bylderup): brev til forældrene, 29-7-1917: ”Jeg vil nu skrive jer navnene på mine kammerater fra Nordslesvig”, navneliste fra Sarapul. ”På den anden kordan er (…) Niels Good (Svenstrup, Als)”
Fotos
–
I DSKs Årbog 1958 (side 34 ff.) fortæller pastor Jørgen Eriksen, frimenighedspræst i Sundeved og senere sognepræst i Asserballe om afrejsen til fronten den 13. juli 1915. Her mødte han en række soldater hjemme fra det sønderjyske ved ankomsten til fronten. Han fortæller:
”I Skyttegraven ved Lomsha 17/7 1915
Nu er vi endelig kommet hertil, hvor vi skal være, vi er tildelt Landeværnsregiment 84. Foruden de Nordslesvigere, jeg allerede har nævnt fra Slesvig, var der Mathias Andersen fra Avnbøl, Jens Andersen fra Snogbæk, Gustenhoff fra Nordborg, Good fra Klingbjerg, Hansen fra Guderup, Lausen fra Sønderby på Kegnæs og Christensen fra Mels. Det var godt at mødes med saa mange Landsmænd, men nu var Spørgsmaalet blot, hvor langt vi kunne følges, for de tre Batailloner fra vort Regiment ligger henholdsvis i Kurland, i Russisk Polen og i Galicien…..
… Saa kom Inddelingen. Underofficerer og Gefreitere kaldtes først frem og blev tildelt de forskellige Batailloner og Kompagnier. Saa, tænkte Jeg, nu er det ikke godt at vide, hvordan vi bliver hvirvlet omkring. – Aabenbart var man nu helt ude af Stand til at gøre noget for at blive sammen med gode Venner, men saa blev jeg grebet af en Tanke og et Suk: ”Saa, Gud, nu maa du hjælpe, hvis du vil; aah hjælp du os til Rette”. Det var et øjebliks Suk af Hjertet, og saa kom Jeg af Sted til 2. Komp., 1. Battl. Da jeg kom derhen, sagde Feldwebelen, at vi maaske var nogle Bekendte, der ønskede at blive sammen. ”Ja”, sagde jeg, ”jeg har nogle Venner derovre i Transporten, som Jeg meget gerne vil have herover”. – ”Ja, saa maa de melde sig til 2. Komp.” sagde han. ”Maa jeg gaa hen og sige det til dem?”, spurgte Jeg. ”Ja, das komme Sie”, sagde han. Saa fløj jeg af Sted og fik fat baade paa nogle fra Sønderborg og Slesvig, og lidt efter kom den første Flok, hvor blev jeg glad. Lidt senere kom en langt større Flok, og der var en hel Mængde gode Landsmænd. Vi nikkede og smilede til hinanden og var inderlig glade. Saa marcherede vi ud til vor Stilling. Det var et helt Under, det der var sket, og adskillige rettede nok en Tak opad.”
Niels Clausen Good var en af landsmændene i kompagniet, der i efteråret og vinteren 1915 sendte to hilsner i avisen Hejmdal:
I Hejmdal den 5. november 1915:
”F. i Rusland, den 24. Oktober 1915.
Kære ”Hejmdal”!
Længe har det været mit Ønske en gang at kunne få Lejlighed til at sende Dig en hjertelig Tak, fordi Du har bragt mig Nyheder derhjemme fra det kære Nordslesvig Dog særlig har de mange Hilsener fra Venner og Bekendte, som staar i Hæren, spredt over hele den lange Front baade her i Øst og i Vest, glædet mig meget. Desværre har Postforbindelsen været meget daarlig her under den store Offensiv, saa der ofte er gaaet Uger, ja Maaneder, uden at jeg, ss vel som mine Landsmænd her ved Kompagniet har modtaget Dig. Naar saa endelig Posten er komemn igennem, har vi faaet 10-20 Numre ad Gangen, og dog har jeg glædet mig overmaade, hver Gang Du kom. Særlig glæder det mig at læse de udmærkede Feltbreve, som bliver Dig tilsendt, samt alle de korte, men velmente Hilsener fra de mange nordslesvigske Sønner og Fædre, som star herude og med stor Længsel venter paa at kunne vende hjem. Ogsaa her ved mit Regiment er vi jo en hel Del Nordslesvigere, men desværre har vi tabt mangen en god Kammerat ved den store Offensiv, siden den 4. August, da vi forlod vor Stilling ved St. Rangen en heftig og farlig Stund har vi maattet gennemgaa, men dog maa vi ikke klage, da vi efter Forholdene har været meget heldige i vor Offensiv, da Fjenden, hvor vi er kommen frem, efter forholdsvis lille Modstand har overgivet sig og ladet sig tage til Fange eller er rykket bort. Vore Marchture har gennemgaaende været temmelig haarde og anstrengende. Efter mine Dagbogsoptegnelser kan jeg regne ud, at vi hidtil har spadseret over 550 Kilometer til den By, hvor vi nu ligger. Siden den 21. September har vi været i Reserve og saaledes udenfor Fare. Den første Uge vandrede vi frem og tilbage bag Fronten, indtil vi kom herud for at grave Vinterboliger bag Fronten til Reserverne. Og saa har vi en Ugestid pillet Kartofler op, indtil det af sig selv hørte op, da Vinteren blev for haard. Endnu har vi haft meget godt Vejrlig og heller ikke særlig haard Vinter. Men for hver Dag, der gaar, længes vi mere og mere efter at kunde bryde op, for at drage hjem til alle vore Kære igen. Desværre er der kun faa smaa Udsigter til en snarlig Afslutning af det frygtelige Drama, som nu omtrent har hærget over Europa i 1 ¼ Aar, og dog haaber vi endnu at kunne fejre Julen iblandt vore Kære i Hjemmet.
Derfor nu en kærlig Hilsen til alle Bekendte hjemme paa Als og i Slesvig. Men en kærlig Hilsen til Venner og Bekendte ude i Felten, men hjertelig Tak til alle, som jeg alt igennem ”Hejmdal har faaet en Hilsen fra. Et ønske om snarlig Gensyn sender
Cl. Clausen
Hagenbjerg paa Als.
Samtidig sender undertegnede Kammerater, som staar ved samme Kompagni, de hjerteligste Hilsener og Tak til alle Venner og Bekendte derhjemme i vort køre Nordslesvig. Vi er alle sunde og raske, kun begynder Vinteren at virke nedbrydende paa vor Sundhed. Saaledes har vi desværre maattet tage Afsked med vor gode Ven og Kammerat, Pastor Jørgen Eriksen fra Stenderup, der for et Par Dage siden maatte bringes på Lasarettet paa Grund af Lungebetændelse; men vi haaber dog en Gang igen at kunne samles med ham under Talerstolen i den lille fredelige Kirke paa Kirkebakken i Sundeved.
Math. Krogh fra Oksbøl paa Als; Jens Hansen fra Guderup paa Als, Peter Hansen fra Lauensby, Chr. Christensen fra Mels, Claus Wrang fra Tandslet, Hans Wrang fra Tarup paa Als, Niels Good fra Klingbjerg paa Als, Jakob Petersen fra Himmark, Jes Gustenhof fra Gustenhof, Jørgen Møller fra Ærtebjerg paa Als, Christen Jørgensen fra Kajnæs, Jens Andersen fra Snogbæk, Math. Andersen Petersen fra Avnbøl, Hartvig Møller fra Tiset, Jep Høj fra Løjtkirkeby, Peter Mathiesen fra Blans Østermark, Chr. Schmidt fra Lundsgaardsmark, Chr. Christensen fra Bøffelkobbel, Chr. Lorentsen fra Stenderup, Fritz Schultz fra Pøl ved Nordborg.