Senest ændret den 4. februar 2025 6:59

Persondata
Født: Ca. 1883, Böel, Kreis Schleswig
Død: 20/10-1917, Poelkapelle, Frankrig. (Dødssted og land ifølge dødsregistering).
Gravsted: Hooglede, Belgien
Uddannelse: –
Erhverv: Landwirt, Verwalter
Bopæl: Ladegård, Kværs Sogn
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Ifølge Kværs dødsbiregister faldet ”In den Kämpfen bei Poelkappelle in Frankreich”. Poelkappelle ligger nu i Belgien.
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet
Enhed(er): Marine-Infanterie-Regiment Nr. 1, 1. Ersatz-See-Bataillon, Pionierzug
Rang: Leutnant der Reserve
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 28/11-1917) som død. Fødselsdato og føde-år er ikke angivet i denne kilde.
Kilder
Dødsbiregisteret, Kværs, RAA.
Publikationer
–
Fotos
–
Dødssted: Poelkapelle ligger i Belgien, ikke i Frankrig
Til Bente Ohlsen.
Dødsstedet er ifølge dødsregistreringen i Kværs dødsbiregister, hvor der står: ”In den Kämpfen bei Poelkappelle in Frankreich”.
Jeg har netop tilføjet et par supplerende bemærkninger på siden, der angiver, hvorfor Poelkapelle, Frankrig, er anført som dødssted.
Det er bevidst valgt, at angive de stednavne og lande, som er opgivet i primærkilderne. Mange grænser har ændret siden 1. verdenskrig.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Til Hanne C. Christensen og Bente Ohlsen
Hermed et par nye oplysninger om Asmus Friedrichsen (AF) samt nogle bemærkninger til ovenstående to tanker / kommentarer.
Han bliver født den 08/10-1883 i Böel ca. 30 km sydøst for Flensburg. Hans forældre er gårdejer Asmus Friedrich Friedrichsen og Anna Christina Margareta Dierksen, se Böel Kirchenbuch:
https://www.archion.de/en/viewer/churchRegister/273741?cHash=adcd2bbef4cf8780b6c2c8c531a19298.
I Verlustlisten dateret 28/11-1917 meddeles, at AF er tot/ gefallen (“T”), ikke at han er blevet let såret som det er angivet på Personsiden ovenfor:
https://des.genealogy.net/search/show/4467657.
I Kværs Dødsbiregister angives, at AF dør den 20/10-1917 i kampene ved Poelkapelle i Frankrig. I en anden kilde, nemlig websitet denkmalprojekt.org findes i Verlustlisten für Offiziere in Marine-Infanterie-Regiment Nr. 1, at AF dør den 20/10-1917 ved Poelkapelle og at denne by ligger ved Langemark i Belgien, se under “Bemerkungen”:
http://www.denkmalprojekt.org/verlustlisten/vl_mar_inf_div_1_wk1_teil_1.htm.
Poelkapelle ligger ved Langemark 10 km nordøst for Ieper / Ypres / Ypern i Flandern i Belgien. Og det gjorde den både før, under og efter Den Store Krig. Landeangivelsen “in Frankreich” i Kværs Dødsbiregister er en uforklarlig fejlskrivning.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Helt fint at overholde formalia. Nu står det jo så i kommentaren.
Se evt. https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-p/paulsen-joergen-1889-1915/ hvor man finder følgende i teksten:
“Andet: Ifølge dødsbiregisteret døde han “In Bixschote in Russland”. Dette er rettet til Belgien”