Senest opdateret 4. august 2026
Persondata
Født: 14/11-1879, Oksbøl, Oksbøl sogn
Død: 30/03-1941, Asserballe, Asserballe sogn
Uddannelse: Teologiske studier, ikke afsluttet med embedseksamen.
Erhverv: Præst
Bopæl: Stenderup (1907-1921), Asserballe (1921-1941)
Hustru: Gift den 12/08-1914 i Bovlund med Dorothea Cæcilie Hanssen-Stavnsbjerg (1890-1966)
Børn: 7 børn født 1915-17-19-20-21-28-32.
Andet: Søn af gårdmand Erik Eriksen og hustru Anne f. Eriksen.
Andet: Bror til Hans Kristian Eriksen (1880-1956), der ikke var indkaldt under 1. verdenskrig, og Erik Eriksen (1888-1964).
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 17/10-1901
Udtrådt: –
Enhed: Grenadier-Regiment Nr. 1 (Königsberg)
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 00/05-1915
Udtrådt: 13/12-1918
Enhed(er): Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 84, 2. kompagni
Rang: Gefreiter
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Deltog i 1. Verdenskrig først på Østfronten, senere Vestfronten. De sidste 1½ år var han bestyrer for en feltboghandel.

Efter krigen
Sognepræst i Asserballe fra 1921 til 1941, døde i embedet.
Kilder
Oksbøl sogns kirkebog, fødte 1879. Link.
Sønderborg Landråd, alfabetiske lister 1879. Link.
Personregisterføreren i Stenderup, viede 1914. Link.
Publikationer
Artikel i Danebod Højskoles årsskrift 1928: Jørgen Eriksen: Omkring Vaabenstilstanden November 1918..
Mindeord, Sprogforeningens Almanak, 1942.
D.S.K. Årbog 1958.
Hejmdal.
Fotos
–
DSKs Årbog 1958 (side 34 ff.) bragte et uddrag af Jørgen Eriksens breve om afrejsen til fronten i juli 1915 og den første tid ved fronten. Det fremgår, at Jørgen Eriksen sammen med en række landsmænd kom til regimentets 2. kompagni.
Gruppen skrev efterfølgende flere hilsner i Hejmdal – med Jørgen Eriksen og den sidste om Jørgen Eriksen.
Bragt i Hejmdal den 22. juli 1915:
”Den første dag i Skyttegraven
Vi sender en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte derhjemme. Det er første Dag vi ligger i en Skyttegrav her i Russisk Polen. Her er for Øjeblikket ret roligt.
Jørgen Eriksen, Stenderup, Kr. Lorensen, Stenderup, Chr. Christensen Bøff.lkobbel, Mathias Andersen, Avnbøl, Chr. Schmidt, Lundsgaardsmark, Jens Andersen, Snogbæk, Jep Høj, Løjt, Chr. Christensen, Melsmark, Mathias Krog, Oksbøl, Jes Gustenhoff, Augustenhoff, Claus Clausen, Hagenbjerg, Hartvig Møller, Tiset.
(Bedes optaget i de andre Blade.)”
I Hejmdal den 5. november 1915:
”F. i Rusland, den 24. Oktober 1915.
Kære ”Hejmdal”!
Længe har det været mit Ønske en gang at kunne få Lejlighed til at sende Dig en hjertelig Tak, fordi Du har bragt mig Nyheder derhjemme fra det kære Nordslesvig Dog særlig har de mange Hilsener fra Venner og Bekendte, som staar i Hæren, spredt over hele den lange Front baade her i Øst og i Vest, glædet mig meget. Desværre har Postforbindelsen været meget daarlig her under den store Offensiv, saa der ofte er gaaet Uger, ja Maaneder, uden at jeg, ss vel som mine Landsmænd her ved Kompagniet har modtaget Dig. Naar saa endelig Posten er komemn igennem, har vi faaet 10-20 Numre ad Gangen, og dog har jeg glædet mig overmaade, hver Gang Du kom. Særlig glæder det mig at læse de udmærkede Feltbreve, som bliver Dig tilsendt, samt alle de korte, men velmente Hilsener fra de mange nordslesvigske Sønner og Fædre, som star herude og med stor Længsel venter paa at kunne vende hjem. Ogsaa her ved mit Regiment er vi jo en hel Del Nordslesvigere, men desværre har vi tabt mangen en god Kammerat ved den store Offensiv, siden den 4. August, da vi forlod vor Stilling ved St. Rangen en heftig og farlig Stund har vi maattet gennemgaa, men dog maa vi ikke klage, da vi efter Forholdene har været meget heldige i vor Offensiv, da Fjenden, hvor vi er kommen frem, efter forholdsvis lille Modstand har overgivet sig og ladet sig tage til Fange eller er rykket bort. Vore Marchture har gennemgaaende været temmelig haarde og anstrengende. Efter mine Dagbogsoptegnelser kan jeg regne ud, at vi hidtil har spadseret over 550 Kilometer til den By, hvor vi nu ligger. Siden den 21. September har vi været i Reserve og saaledes udenfor Fare. Den første Uge vandrede vi frem og tilbage bag Fronten, indtil vi kom herud for at grave Vinterboliger bag Fronten til Reserverne. Og saa har vi en Ugestid pillet Kartofler op, indtil det af sig selv hørte op, da Vinteren blev for haard. Endnu har vi haft meget godt Vejrlig og heller ikke særlig haard Vinter. Men for hver Dag, der gaar, længes vi mere og mere efter at kunde bryde op, for at drage hjem til alle vore Kære igen. Desværre er der kun faa smaa Udsigter til en snarlig Afslutning af det frygtelige Drama, som nu omtrent har hærget over Europa i 1 ¼ Aar, og dog haaber vi endnu at kunne fejre Julen iblandt vore Kære i Hjemmet.
Derfor nu en kærlig Hilsen til alle Bekendte hjemme paa Als og i Slesvig. Men en kærlig Hilsen til Venner og Bekendte ude i Felten, men hjertelig Tak til alle, som jeg alt igennem ”Hejmdal” har faaet en Hilsen fra. Et ønske om snarlig Gensyn sender
Cl. Clausen
Hagenbjerg paa Als.
Samtidig sender undertegnede Kammerater, som staar ved samme Kompagni, de hjerteligste Hilsener og Tak til alle Venner og Bekendte derhjemme i vort køre Nordslesvig. Vi er alle sunde og raske, kun begynder Vinteren at virke nedbrydende paa vor Sundhed. Saaledes har vi desværre maattet tage Afsked med vor gode Ven og Kammerat, Pastor Jørgen Eriksen fra Stenderup, der for et Par Dage siden maatte bringes på Lasarettet paa Grund af Lungebetændelse; men vi haaber dog en Gang igen at kunne samles med ham under Talerstolen i den lille fredelige Kirke paa Kirkebakken i Sundeved.
Math. Krogh fra Oksbøl paa Als; Jens Hansen fra Guderup paa Als, Peter Hansen fra Lauensby, Chr. Christensen fra Mels, Claus Wrang fra Tandslet, Hans Wrang fra Tarup paa Als, Niels Good fra Klingbjerg paa Als, Jakob Petersen fra Himmark, Jes Gustenhof fra Gustenhof, Jørgen Møller fra Ærtebjerg paa Als, Christen Jørgensen fra Kajnæs, Jens Andersen fra Snogbæk, Math. Andersen Petersen fra Avnbøl, Hartvig Møller fra Tiset, Jep Høj fra Løjtkirkeby, Peter Mathiesen fra Blans Østermark, Chr. Schmidt fra Lundsgaardsmark, Chr. Christensen fra Bøffelkobbel, Chr. Lorentsen fra Stenderup, Fritz Schultz fra Pøl ved Nordborg.”