Persondata
Født: 14/02-1895 Skovbøl, Broager sogn
Død: –
Uddannelse: –
Erhverv: Arbejder
Bopæl: Langbrogade 18, Sønderborg
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af teglværksarbejder Simon Friedrich Brakhage og hustru Cecilie Maria f. Henningsen. Bror til Rasmus Simon Nicolai Brakhage (1889-), Heinrich Christian Brakhage (1891-), Peter Christian Brakhage (1892-1930) og Ludwig Rasmus Brakhage (1899-)
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed(er):
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser
Andet:
Tabsliste: 18/09-1917 Brakhage, Simon, 14.2, Schottbüllfeld, Sonderburg, leicht verwundet. 05/02-1918 Brakhage, Simon, 14.2., Schottbüllfeld, Sonderburg, leicht verwundet, b. d. Tr. 01/10-1918 Brakhage, Simon, 14.2, Schottbüllfeld, Sonderburg, leicht verwundet.
Efter krigen
Medlem af DSK Sønderborg afdeling : Indmeldt i DSK 1914-1918. Udmeldt Link til DSK
Kilder
Personregister Broager, fødte 1895. Link. (Her hedder han Søren Rasmus, men alle andre steder hedder han Simon Rasmus.)
Kirkebog Broager, fødte 1895. Link.
Statsfængsel Viridsløselille, Fange 377, løbenr. 27557. Link.
Publikationer
Fotos
–
Aarhus Stifts-Tidende 16. Juni 1920.
Mytteri i fængslet.
Da geværskud ophidsede fangerne i Slesvig fængsel.
Edsvorneretten i Flensborg forhandlede forleden en interessant sag.
Fremstillede for retten var nitter Karl Rosenberg fra Rensborg, arbejder Gustav Friese fra Haderslev, kleinsmed Emil Zimmermann fra Skærbæk, kedelsmed Martin Stypinski fra Flensborg, købmand Adolf Lembke fra Hamborg, slagter Hans Henning fra Flensborg, arbejder Stefan Roschnowski fra Slesvig, kleinsmed Willi Tilgner fra Skærbæk og arbejder Simon Brackhage fra Nybøl; de sigtedes for mytteri, udøvet den 13. marts i amtsretsfængslet i Slesvig, hvor de dengang var anbragt for at afsone deres forskellige straffe.
Mytteriet fandt sted samme dag, som arbejderurolighederne udbrød i Slesvig. Da der den pågældende dag faldt geværskud i nærheden af fængslet, blev de i arbejdssalen anbragte fanger, 36 – 40 personer, ophidsede, og en del af dem prøvede straks at bryde døren op.
Det lykkedes også, og fangerne stormede, bevæbnede med stokke og skamler ud i forstuen, så fangevogterne måtte flygte ned af trappen. Det lykkedes dem dog at standse fangerne ved at affyre nogle skud. En af fangerne blev ramt i benet. Der telefoneredes straks efter forstærkning, og ved hjælp af nogle bevæbnede arbejdere lykkedes det at få demonstranterne anbragt i enkelte celler.
Til forhandlingen var der stævnet 14 vidner og en sagkyndig. Enhver af de anklagede prøvede på at henstille sig selv som uskyldig og kaste skylden over på en af de andre. Som følge deraf trak forhandlingen meget længe ud; men omsider nåede man dog så vidt at kunne fastslå som sikkert, at de anklagede Rosenberg, Stypinski, Henning og Roschnowsky havde været ophavsmændene.
Efter en forhandling, der spændte over 10 timer, blev Rosenberg frikendt, da han knap kunne gælde som helt normal; Friese og Henning idømtes hver 10 måneders fængsel, Zimmermann og Stypinski hver 9 måneder og de øvrige anklagede hver 8 måneders fængsel.