Bollmann, Gottlieb Heinrich (1883-1916)

Persondata
Født:   09/03-1883, Bielefeld
Død:   03/04-1916, Givenchy, Frankrig
Uddannelse: 
Erhverv:   Ziegelmeister
Bopæl:   Haderslev
Hustru:   Gift 23/12-1905 med Hansine Marie Friis, født 1881
Børn (før krigsafslutningen):  Efterlod sig 5 børn, født 1902-1914

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   06/08-1914
Udtrådt:   Faldet. Døde af ”Verschüttung” efter en mineeksplosion
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, 7. Kompagnie
Rang:   Gefreiter
Såret:  
Udmærkelser:   Jernkors.
Andet:  Hjemme på orlov i sommeren 1915.

Fotografi af Gottlieb Heinrich Bollmann (1883-1916) og hustru Hansine Marie født Friis. Fotograferet under en orlov i sommeren 1915.
Original i privateje.

Kilder
Kirkebog, viede, Sønder Starup sogn, RAA. (Eksternt link, november 2019)
Verlustlisten (dateret 15/05-1916)
Dødsbiregisteret, Haderslev, LAA
Kirkebog, døde, Haderslev, LAA
Efterladtesag, Invalidenævnets Arkiv, sag E-01218, LAA
Mindesten, Haderslev Klosterkirkegård

Oplysninger og scannede foto indsendt til Sønderborg Slot af efterkommer.

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot.
Foto af Gottlieb Heinrich Bollmann og hustru, fotograferet sommeren 1915. Original i privateje og scanning indsendt til Sønderborg Slot af efterkommer

Mindesten, Haderslev Klosterkirkegård
Mindesten, Haderslev Klosterkirkegård

Indlæg 3. april 1916. Stor sorg ved 86. Reserveinfanteriregiment: Fem kammerater dræbt:
Mandagen den 3. April, Aften Klokken 6, ramtes vi Nordslesvigere her ved … [86. Reserveinfanteri-]Regiment af en stor Sorg, idet fem af vore bedste Venner blev revne bort fra os. En engelsk Mine slog ned paa Dækningen, hvori de laa, og begravede dem fuldstændig. De ramte er Peter I. Petersen af Tornskov, Hans Nielsen af Mjøls, Thomas Olsen af Ravsted, Gefrejter Henrik Bollmann af Haderslev og Peter Nissen af Nørre Hostrup. (Læs videre …)

Indlæg 15. april 1916 i Ribe Stiftstidende:
Fem sønderjyder dræbt af en engelsk mine.
Sigfred Hansen skriver fra felten til ”Flensborg Avis”, at den 3. april har 5 sønderjyder fundet døden på valpladsen. En engelsk mine slog ned på dækningen, hvor de lå, og begravede dem fuldstændig. Den ramte Peter J. Petersen af Tornskov, Hans Nielsen af Mjøls, Thomas Olsen af Ravsted, gefreiter Henrik Bollmann af Haderslev og Peter Nissen af Nørre Hostrup. Sidstnævnte lykkedes det efter flere timeres arbejde at få udgravet levende, og lægerne håbede at kunne frelse ham, men dagen efter døde han på et lazaret.

 

6 tanker om “Bollmann, Gottlieb Heinrich (1883-1916)”

  1. Gottlieb Heinrich Bollmann – kaldet Heinrich – var min bedstefar. Han faldt, da min far, som var yngst af 5 søskende, var 1½ år gammel. Min far blev født i november 1914, altså efter krigsudbruddet. Som mange drenge det efterår fik han navnet Wilhelm! Heinrich var kommet til Haderslev fra Preussen som teglværksmester og var blevet gift med min bedstemor, som var ud af en dansksindet familie (Friis), så ægteparret var nationalt blandet, uden at det dog spillede nogen rolle i hverdagen. Det kom til at spille den rolle senere, at selvom hans børn blev danske, kom hans navn ikke på mindetavlen i Marselisborgparken, og i Haderslev står hans navn som det ses på den tyske mindetavle

    1. Til Kaj Bollmann.

      Tak for din kommenatr.

      Jeg har netop tilføjet nogle oplysninger fra Efterladtesagen til din bedstefars side.
      Efterladtesagen ligger på Rigsarkivet Aabenraa.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Kære Hanne Christensen. Jeg kan se, at der er en årstalsfejl ved Heinrich og Hansine Bollmanns børn. Den ældste (Marius) blev ikke født i 1902, men i 1905. Mvh
    Kaj Bollmann

    1. Ovennævnte bedes slettet igen – det er den anden vej rundt. Jeg har undersøgt så godt jeg kunne i familien. Men det er rigtigt, det første barn var født i 1902 og var ikke Marius men Heinrich. Marius er født i 1905. Det er deres bryllupsår, der er forkert, men jeg kan ikke finde det rigtige. Det er senest 1902. ..Beklager

      1. Til Kaj Bollmann.

        De er viet 1905 – jeg har netop tilføjet vielsesdato og link til vielsen.

        Med venlig hilsen
        Hanne C. Christensen
        Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918