Jonasson, Johann Christian (1891-1943)

Senest opdateret 12. april 2023

Persondata
Født: 07/01-1891, Tombøl, Felsted sogn.
Død: 23/06-1943, Rinkenæs sogn.
Begravet på Graasten sogns kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv: Skomager (i 1911). Arbejder (i 1943).
Bopæl: Graasten (i 1911). Alnor, Rinkenæs sogn (i 1943).
Hustru: Gift 30/07-1920 i Graasten kirke med Dagmar Kathrine Margrethe Lorenzen (1898-1975).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 01/10-1912
Udtrådt: 04/02-1913
Enhed(er): Ökon. Handwerker, Bekleidungsamt, 16 Armeekorps (i oktober 1912).
Rang:
Andet: Mødte på session 1911, hvor værnepligten blev udsat 1 år. Mødte igen på session i 1912, hvorefter han blev indkaldt 01/10-1912.

Johann Christian Jonasson blev hjemsendt efter ca. 4 måneders værnepligt. Der blev søgt om hjemsendelse (reklamation) med den begrundelse, at hans mor, som netop var blevet enke, ikke kunne forsørge sig selv og ikke havde andre, der kunne understøtte hende. Reklamationen blev taget til følge og han blev hjemsendt den 04/02-1913.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt: januar 1919
Enhed(er): Beklædningsdepot, Altona.
Rang: Økonomihåndværker.
Såret: Nej.
Udmærkelser: –
Andet:

Efter krigen
Var 1921 til ca. 1940 skomager i Alnor, Graasten sogn, samt nogle år før sin død opkræver for Sygekassen i Graasten-Rinkenæs.

Var 1943 arbejder i Alnor, Rinkenæs sogn. Ifølge dødsindførslen i Graasten sogns kirkebog døde Johann Christian Jonasson ved ”Ulykkestilfælde ved Jordsammenstyrtning”.

Medlem af DSK – Graasten afdeling.

Omtale af Johann Christian Jonasson´s død. Flensborg Avis, 1. juli 1943.

Kilder
Fødselsbiregister, Felsted, RAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1911 (årgang 1891), Tumbüll, Rigsarkivet.  (Eksternt link, april 2023).

Aabenraa Landråd, Militærpapirer. Reklamationssag. (Eksternt link til 1. side af reklamationen, januar 2022).

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa. Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1891, lægdsnummer 182 (= Adsbøl – Graasten, samt Ladegaardskov kommune af Kværs sogn).
(Eksternt link, april 2023).

Folketælling 01/02-1921, Graasten sogn, Alnor. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Graasten sogn, Alnor. Rigsarkivet.

Kirkebog, Graasten sogn, RAA.

Gravsten, Graasten sogns kirkegård. (Foto findes via: Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn Gravstensregister, eksternt link, januar 2022).

Publikationer
Begravet under sammenstyrtende Jordmasser”, Flensborg Avis, 01/07-1943.

DSK Årbøger, 1943. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer som ”Johann Jonasson”.
Smaaglimt fra Krigen”, DSK Årbog, 1960. Kort omtalt som ”Johan Jonssen fra Alnor”.

Fotos

2 tanker om “Jonasson, Johann Christian (1891-1943)”

  1. Til Hanne C. Christensen, Preben T. Clausen
    og Christian Jonasson

    Hermed nogle supplerende oplysninger og kommentarer til ovenstående personside for Johann Christian Jonasson (JCJ) og til temaet “Alfabetiske Lister” med 11 tilhørende Kommentarer / Tanker.

    JCJ’s fader, Bengt Jonasson, blev født den 19/11-1830 i Odensjö i Kronoberg’s Län i Sverige, ca. 110 km nordøst for Helsingborg. Han blev gift i området i 1860.

    En gang i 1880’erne flytter han (og andre familiemedlemmer?) til Alnor, Graasten Sogn i Nordslesvig.
    Bengt Jonassson er urmager og bliver borgerligt viet 08/05-1888 med Cecilie Marie Asmussen hos Personregisterføreren i Graasten (Gravenstein Standesbeamte). Ægteparrets første barn, Eva Johanne, bliver født i Alnor 17/02-1889. Kort tid efter flytter familien til Tombøl i Felsted Sogn, hvor JCJ bliver født 07/01-1891.

    Efter en kortere årrække flytter familien tilbage til Alnor, Gråsten Sogn, hvor JCJ møder på session første gang i 1911.

    Året efter, den 16/11-1912, dør faderen, halvanden måned efter, at JCJ har begyndt at aftjene sin værnepligt.
    Nu begynder reklamationssagen med henblik på, at JCJ kan blive hjemsendt for at understøtte sin sygelige og fattige moder. Det lykkes, JCJ bliver hjemsendt 04/02-1913.

    Når jeg klikker på ovenstående link til Alfabetiske Lister, Apenrade Landrat, popper der to sider op fra Holbæk Byfo-geds Skøde- og Panteprotokol. Det kan vist ikke passe.
    Jeg vedhæfter et “passende” link til JCJ’s sessionsforhold mv.:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=46032239.

    Endvidere vedhæfter jeg linket til den danske Lægdsrulle 1920, Lægd nr. 182, hvori der er registreret, at JCJ var i fremmed tjeneste i perioden fra 01/10-1912 til Januar 1919, men det kan vist heller ikke helt passe:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=84604568.

    Kort efter JCJ´s hjemkomst dør moderen Cecilie Marie Jonasson 05/03-1919 og bliver begravet som sin mand på Graasten Kirkegård.

    Tilbage står spørgsmålet om tidspunktet for JCJ’s indkaldelse til krigstjeneste, antagelig til genoptagelse af arbejdet i “Kleidungsamt des 16. Armeekorps” i Altona.

    Hvordan blev moderen understøttet, mens JCJ var i Krigen? Måske har datteren Eva Johanne trådt til? Hun blev gift 03/08-1914 med arbejder Christian Asmussen i Skodsbøl ved Broager, ca. 5 km fra moderens bopæl i Alnor.

    I Sønderjysk Månedsskrift, 1982 nr. 3, findes en artikel om Urmageriet i det tidligere Aabenraa Amt.
    Urmager Bengt Jonasson er kort omtalt på side 79:
    https://docplayer.dk/160667591-Dette-vaerk-er-downloadet-fra-slaegtsforskernes-bibliotek.html.

    Kilder
    Rigsarkivets hjemmeside sa.dk
    Familysearch.org
    ancestry.org

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

    1. Til Andreas Jacobsen.

      Jeg har nu rettet linket til den alfabetiske liste.
      I den sønderjyske lægdsrulle fra 1920 angives normalt datoen for indkaldelse til værnepligt som “startdato” og ikke nødvendigvis datoen for indkaldelse til krigstjeneste.

      Ang. moderens forhold under krigen:
      Det er sandsynligvis tale om, at andre børn understøtter moderen samt at der i nogle tilfælde (i hvert fald til hustru og børn) udbetales understøttelse fra kommunen eller militæret. Det ses jævnligt omtalt i efterladtesagerne. Jeg har ikke undersøgt dette nærmere.
      Derudover kan sønnen have sendt dele af sin løn hjem til moderen. Det ses jævnligt omtalt i andre krigsdeltageres breve til familien.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918