Senest opdateret 4. august 2026

Persondata
Født:   11/01-1883, Grønmark, Kegnæs Sogn
Død:   24/05-1917, Nauroy, Reims, Frankrig
Gravsted:   Den sønderjyske kirkegård, Braine, Frankrig
Uddannelse:  –
Erhverv:   Parzellist
Bopæl:   Hjortholm, Kegnæs
Hustru:   Gift 1904 med Anne Marie Petersen (1885-1927), som 1920 giftede sig med Hans Iversen (1896-1967)
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig 3 børn, født 1907-1913

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   13/04-1915
Udtrådt:   Faldet. Døde ”westlich Nauvoy, östlish Reims”
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 39, 12. Kompagnie
Rang:   Wehrmann, Landsturmmann
Såret:   –
Udmærkelser:   –
Andet:   Ifølge bemærkning ved foto var hans enhed Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 84, 2. Kompagnie
Han blev begravet ved Nauroy, men ligger nu begravet på Den Sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, hvor dødsdatoen står som 07/10-1917 og navnet som “Christian Jørgensen”

Kilder
Dødsbiregisteret, Kegnæs, RAA
Kirkebog, fødte, Kegnæs, RAA
Mindeblad, RAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-02167
Kriegsstammrolle (i efterladtesagen)
Bemærkning ved foto, Sønderborg Slot
Mindesten, Kegnæs Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
–

Fotos
Foto, Sønderborg Slot
Foto af mindesten, Sønderborg Slot
Foto af gravsten, Braine, Sonja Barsøe

I en beretning i DSKs Årbog 1958 (side 34 ff.) fortæller pastor Jørgen Eriksen, frimenighedspræst i Sundeved og senere sognepræst i Asserballe om afrejsen til fronten i 1915 og den første tid ved fronten. Det fremgår af beretningen, at Jørgen Eriksen sammen med en række landsmænd kommer til LIR 84, 2. kompagni. Christen Jørgensen sender i efteråret en hilsen sammen med gruppen, hvoraf det fremgår, at de er i samme kompagni:

I Hejmdal den 5. november 1915:
”F. i Rusland, den 24. Oktober 1915.
Kære ”Hejmdal”!
Længe har det været mit Ønske en gang at kunne få Lejlighed til at sende Dig en hjertelig Tak, fordi Du har bragt mig Nyheder derhjemme fra det kære Nordslesvig Dog særlig har de mange Hilsener fra Venner og Bekendte, som staar i Hæren, spredt over hele den lange Front baade her i Øst og i Vest, glædet mig meget. Desværre har Postforbindelsen været meget daarlig her under den store Offensiv, saa der ofte er gaaet Uger, ja Maaneder, uden at jeg, ss vel som mine Landsmænd her ved Kompagniet har modtaget Dig. Naar saa endelig Posten er komemn igennem, har vi faaet 10-20 Numre ad Gangen, og dog har jeg glædet mig overmaade, hver Gang Du kom. Særlig glæder det mig at læse de udmærkede Feltbreve, som bliver Dig tilsendt, samt alle de korte, men velmente Hilsener fra de mange nordslesvigske Sønner og Fædre, som star herude og med stor Længsel venter paa at kunne vende hjem. Ogsaa her ved mit Regiment er vi jo en hel Del Nordslesvigere, men desværre har vi tabt mangen en god Kammerat ved den store Offensiv, siden den 4. August, da vi forlod vor Stilling ved St. Rangen en heftig og farlig Stund har vi maattet gennemgaa, men dog maa vi ikke klage, da vi efter Forholdene har været meget heldige i vor Offensiv, da Fjenden, hvor vi er kommen frem, efter forholdsvis lille Modstand har overgivet sig og ladet sig tage til Fange eller er rykket bort. Vore Marchture har gennemgaaende været temmelig haarde og anstrengende.

Efter mine Dagbogsoptegnelser kan jeg regne ud, at vi hidtil har spadseret over 550 Kilometer til den By, hvor vi nu ligger. Siden den 21. September har vi været i Reserve og saaledes udenfor Fare. Den første Uge vandrede vi frem og tilbage bag Fronten, indtil vi kom herud for at grave Vinterboliger bag Fronten til Reserverne. Og saa har vi en Ugestid pillet Kartofler op, indtil det af sig selv hørte op, da Vinteren blev for haard. Endnu har vi haft meget godt Vejrlig og heller ikke særlig haard Vinter. Men for hver Dag, der gaar, længes vi mere og mere efter at kunde bryde op, for at drage hjem til alle vore Kære igen. Desværre er der kun faa smaa Udsigter til en snarlig Afslutning af det frygtelige Drama, som nu omtrent har hærget over Europa i 1 ¼ Aar, og dog haaber vi endnu at kunne fejre Julen iblandt vore Kære i Hjemmet.

Derfor nu en kærlig Hilsen til alle Bekendte hjemme paa Als og i Slesvig. Men en kærlig Hilsen til Venner og Bekendte ude i Felten, men hjertelig Tak til alle, som jeg alt igennem ”Hejmdal” har faaet en Hilsen fra. Et ønske om snarlig Gensyn sender
Cl. Clausen
Hagenbjerg paa Als.

Samtidig sender undertegnede Kammerater, som staar ved samme Kompagni, de hjerteligste Hilsener og Tak til alle Venner og Bekendte derhjemme i vort køre Nordslesvig. Vi er alle sunde og raske, kun begynder Vinteren at virke nedbrydende paa vor Sundhed. Saaledes har vi desværre maattet tage Afsked med vor gode Ven og Kammerat, Pastor Jørgen Eriksen fra Stenderup, der for et Par Dage siden maatte bringes på Lasarettet paa Grund af Lungebetændelse; men vi haaber dog en Gang igen at kunne samles med ham under Talerstolen i den lille fredelige Kirke paa Kirkebakken i Sundeved.

Math. Krogh fra Oksbøl paa Als; Jens Hansen fra Guderup paa Als, Peter Hansen fra Lauensby, Chr. Christensen fra Mels, Claus Wrang fra Tandslet, Hans Wrang fra Tarup paa Als, Niels Good fra Klingbjerg paa Als, Jakob Petersen fra Himmark, Jes Gustenhof fra Gustenhof, Jørgen Møller fra Ærtebjerg paa Als, Christen Jørgensen fra Kajnæs, Jens Andersen fra Snogbæk, Math. Andersen Petersen fra Avnbøl, Hartvig Møller fra Tiset, Jep Høj fra Løjtkirkeby, Peter Mathiesen fra Blans Østermark, Chr. Schmidt fra Lundsgaardsmark, Chr. Christensen fra Bøffelkobbel, Chr. Lorentsen fra Stenderup, Fritz Schultz fra Pøl ved Nordborg.