Persondata
Født: 18/07-1894, Enderupskov, Gram Sogn
Død: 26/11-1967, Toftlund, Toftlund Sogn
Uddannelse: –
Erhverv: Vejmand
Bopæl: Toftlund, Toftlund Sogn
Hustru: Oline Christine Olson
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 06/10-1914
Udtrådt: 28/11-1918
Enhed(er): Füsilier-Regiment „Königin“ (Schleswig-Holsteinisches) Nr. 86, Infanterie Regiment Nr. 187, Infanterie-Regiment „Hamburg“ (2. Hanseatisches) Nr. 76, Infanterie-Regiment Graf Bose (1. Thüringisches) Nr. 31
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse
Andet: –
Carsten Jørgensen var søn af høker Theodor Jørgensen og hustru Johanne Marie (f. Brodersen) i Enderupskov.
Carsten Jørgensen arbejdede ved landbruget, da han blev indkaldt den 06.10 1914. han kom til at opleve krigen fra mange sider. Han blev telegrafist i sit kompagni. I december 1914 kom han til fronten, og i august 1915 blev han såret i venstre albue. De næste måneder var han på lazaret og fik behandling. Han var bl.a. i Altona. Han fik nu garnisonstjeneste, indtil han blev syg og atter kom på lazaret. Herefter havde han dels garnisonstjeneste, dels fronttjeneste ved forskellige enheder. Ofte var det koldt og vådt i skyttegravene, så der var mange sygdomme, der florerede. Carsten Jørgensen fik vrøvl med bronkierne og fik bylder og måtte igen på lazaret.
Han kom tilbage til fronten, men blev i juli 1917 såret af en granatsplint i venstre ben og lår. Desuden blev han døv på det ene øre. Regiment 76 mistede næsten hele sin styrke i kampene i 1917. Carsten Jørgensen var med regiment 76 ved Arras. Af regimentets soldater overlevede kun 138 slagene. Den 23.07. 1917 fik Carsten Jørgensen tildelt Jernkorset II Klasse.
Han lå på forskellige lazaretter, sidst i Hamborg til februar 1918. Han fik derefter garnisonstjeneste til den 27.10. 1918. Herefter kom han til efterretningsafdelingen i Ersatz Garde Kompagnie i Königsberg. Han kom herfra videre til en telegrafafdeling bag fronten. Herfra blev han hjemsendt den 28.11. 1918.

Det var slemt at komme hjem efter at være såret så mange gange. Carsten Jørgens mengrad blev sat til under 10%, og han fik derfor ingen invalideydelse.
Carsten Jørgensen blev i 1923 gift med Oline Christine Olson. Allerede i 1937 blev han enkemand og var alene med 4 børn. Den yngste datter forblev ugift og holdt hus for ham på Tårnvej 10. Gennem en lang årrække var Carsten Jørgensen vejmand
I-akt lb.nr. 4829
Efter krigen
Medlem af DSK Toftlund afdeling.
Kilder
–
Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk
Fotos
–