Krigsfangelejrene
Andersen, Poul: Sønderjyder i 1. verdenskrig, Krigsfange – Krigskone (1993). Bl.a. med breve mellem Jens J. Jensen, der var krigsfange i Frankrig, og hans kone Maren.
Ammundsen, V. og Fuglsang-Damgaard, H.: Fra de sønderjyske Krigsfangers Hjemkomst. To Taler. (1919). (KB).
Aurillac-Bogen 1936 (pdf)
Aurillac-Bogen 1937 (pdf)
Aurillac-Tidende Bind 1. (1920) (KB)
Aurillac-Tidende Bind 2. (1921) (KB)
Bendtsen, Christina Sandal: De sønderjyske krigsfanger i Frankrig. (Bacheloropgave, 2016)
De sønderjyske Dage i København (1919). (KB). Hjemkomsten med skib fra fangelejrene.
Dorf, A. Th.: Sønderjyske Krigsfanger i England. Nogle personlige Oplevelser (1919). (KB).
Feltham Hjemme igen. Medlemsblad for Foreningen “Feltham” ( juli 1921). (KB).
Feltham Mindebogen. (KB).
Hansen, Hans (Oksbøl): Paa-Valsen-gennem-Verdenskrigen 1914-1918. (1936-1938)
Jensens, N.A. og Troensegaard-Hansen, A.’s rejsebreve fra krigsfangelejre 1916-1919. (188 duplikerede sider) (KB).
Krigsfangerne i Rusland og Sibirien 1914-1920 og ‘Danaktions’ Hovedformaal (1920). (KB). Om hjemtransporten af krigsfanger fra Rusland.
John T. Lauridsen: “I denne Tid Maa man ogsaa kunde taale at se Blod”. Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-1918. (Fund og Forskning, 2007). Frits Clausen var talsmand for de sønderjyske krigsfanger i Rusland.
Lildholdt, Nis: Krigsfange i Rusland (Det gamle Løjt 1979/2)
Madsen, Mads Gellert: ”Der er langt hjem til Sønderjylland…” –
Sønderjyske Krigsfanger i Rusland under Første Verdenskrig (2006) (historiespeciale)
Petersen, Hans: “Fire Aar i fransk Fangenskab” (1925). (KB). Om Hans Petersens tid som krigsfange i Frankrig, bl.a. i Aurillac.
Petersen-Pauli, N.P.: Sønderjyder i Fangelejren Feltham i England (1920). (KB).
Petersen-Pauli, N.P.: Fra engelske Fangelejre. Selvoplevelser (1916). (KB).
Rasmussen, René: Sønderjyder i allieret krigsfangenskab (2006) (pdf). Kapitel i Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen (red:) “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918.”
Blandt krigsfangekortene vedrørende Hørup på Als er der dette kort på Peter Nielsen, der er krigsfange i Indien:
https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/274401
Kan man finde flere oplysninger om ham? Der er jo desværre ingen fødselsdag. Jeg har søgt efter personer med det navn født i Hørup, uden at finde en person, der kan passe.
Han står med hjemsted i Hørup og har vel været sømand siden han havner i Indien, han kan jo være født et andet sted, selv om hans mor bor i Hørup 1919.
Iflg. en notits i Hejmdal 06.11.1919 er hans mor enke, (desværre uden fornavn) og Peter er endnu ikke vendt hjem i november 1919:
“Hørup. Torsdag.
I Live, Nielsens Enke i Hørup har i sidste uge haft Besøg af en Feldwebel, som hendes Søn i sin Tid har stået under. Han fortæller, at hendes Søn ikke, som antaget, er død, men befinder sig i engelsk Fangenskab i Indien. Feldwebelen har også været i Fangenskab der, men er flygtet derfra, og bragte nu Fru Nielsen en hilsen fra Sønnen.
Man mente i sin Tid, at den unge Nielsen sammen med andre var bleven begravet under en minesprængning. (Dbp.)”
Er det muligt at finde ud af mere om denne Peter Nielsen?
Har du været forbi skipper Peter Nielsen, født 25/07-1894 på Kegnæs, bosiddende i Høruphav 1925 iflg. FT25 Hørup sogn opslag 126?
Hej Preben
ja det har jeg, og det passer jo med at han var sømand, men iflg. lægdsrullen 1920 sluttede hans krigsdeltagelse 28.11.1918 https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22714546#474539,84605210.
Han var søn af Niels Peter Nielsen og Anne Marie Jørgensen https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17217002#201900,38270209
Begge forældre levede stadig 1921, hvor de fortsat boede på Kegnæs
Fra Alsnissen:
48 1 Niels Peder Nielsen M 30.11 1854 G Holtum Mark/Grejs Kongshoved husfader fisker
2 Anna Maria Jørgensen K 24.04 1850 G Østerby Kongshoved husmoder hans kone
3 Christian Nielsen M 03.04 1882 U Østerby Kalundborg pensionær skipper
Krigsfangekortene har også civilfanger med. Så han kan være sømand i handelsflåden. Det gør det vanskeligt at identificere dem, specielt med et så almindeligt navn☹️
Til Arne May.
Ja måske var han “bare” sømand, men der var trods alt en Feldwebel, der kendte ham og havde været fange sammen med ham.
Venlig hilsen Inge
Til Inge Nissen
Det er i høj grad muligt at finde mere om denne Peter Nielsen.
Alene ved rutinemæssige opslag i de to mest benyttede kilder kan man identificere din efterlyste krigsdeltager.
1. I Verlustlisten dateret 11/01-1917 meddeles, at en Peter Nielsen, Hörup, fødselsdato 27.7.95, nu er meldt faldet, hvor han tidligere var meldt såret, jfr. Verlustlisten dateret 09/08-1916: https://des.genealogy.net/search/show/5346669.
2. I Hørup Kirkebog findes, at en Peter Iver Nielsen bliver født den 27/07-1895 og hjemmedøbt den 03/09-1895. Hans forældre er bolsmand / gårdejer Niels Nielsen og hustru Marie Louise, født Thiedje:
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38256213.
Niels og Marie Louise bliver viet den 17/06-1885. I deres ægteskab bliver der født seks børn, et af dem dør i en tidlig alder. Niels bliver kun 45 år gammel, han afgår ved døden på Sønderborg Amtssygehus den 05/09-1901:
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38256464.
På arkiv.dk findes et foto fra ca. 1910 af enken Marie Louise Nielsen med hendes fem børn:
https://arkiv.dk/vis/1489481.
MS har allerede oprettet en Personside for Peter Iver Nielsen og for hans ældste broder, Christen Nielsen.
Peter Iver Nielsen bliver i første omgang meldt savnet den 07/07-1916 ved Contalmaison ved byen Albert nord for Somme-floden. Han bliver taget til fange af Englænderne. International Røde Kors iværksætter en eftersøgning af ham. På deres website grandeguerre.icrc.org findes to fangekort for ham, men uden nogen tilhørende fangelister med eventuelle oplysninger om interneringslejre mv.
Den 2. November 1919 skriver Moderen til Minister H. P. Hanssen i Kjøbenhavn med en indtrængende bøn om han vil medvirke til sønnens løsladelse og hjemsendelse fra Bombei:
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/81552888.
Peter Iver Nielsen tilhører altså den lille gruppe krigsdeltagere, som blev erklæret død / faldet på et løst grundlag. I virkeligheden var de “kun” savnede / vermisst.
Hvornår og hvordan kom Peter Iver Nielsen hjem? Hvordan formede hans liv sig efter hjemkomsten? Det vil jeg overlade til dig eller andre at finde svar på.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Til Andreas Jacobsen
Tusind tak for din interesse for sagen. Og tak for moderens brev, skrevet straks efter hun har haft besøg af Feldwebelen.
Spændende at du har fundet 2 Røde Kors kort på ham, det er lykkedes mig at finde det ene, hvor der endda står Peter Iver Nielsen og at det er hans mor, der efterlyser ham. Så der er jo i hvert fald sat en undersøgelse i gang, det er vel sket fra H P Hanssen og krigsfangekontoret.
Peter Iver Nielsen har jeg naturligvis også kigget på, især fordi han mor var enke, men ikke regnet som en mulighed, hvordan skulle han ende i en fangelejr i Indien, når han ellers var soldat ved regiment 163 på vestfronten? Men moderen har jo i hvert fald regnet det for en mulighed.
I Hørup var der en lokalhistoriker, læge Anton Marckmann, der skrev flere bøger bl.a. en om ofrene for den store krig, udgivet 2005. Her fortæller han bl.a. om familien på Havbjerggård i Hørup, og om de 3 sønner, der var med i krigen. Marckmann boede i Hørup og har sandsynligvis kendt nogen fra familien, så mon ikke han havde hørt, hvis en søn var kommet hjem fra fangenskab i Indien?
Om Peter Iver fortæller han:
“Den yngste søn Peter forblev ugift, også under militærtjenesten. Han blev indrulleret som musketér (infanterist) i infanteriregiment nr. 163 med hjemsted i Neumünster. Som den ældre bror deltog han i de tyske hæres fremrykning gennem Belgien og Nordfrankrig. I sommerperioden 1916 var de med i de svære og for begge parter uhyre tabsgivende kampe nord for floden Somme. Her faldt Peter Iver i en alder af 20 år den 7. juli 1916 ved byen Contalmaison ramt af et granatskud. Den endelige dødsattest (”sterbenurkunde”) blev udfærdiget så sent som den 3. marts 1917 af ”standesbeamte” Kock i Hørup efter modtagne oplysninger fra kommandanturen ved regiment nr. 163 i Neumünster. Det oplyses, at det nøjagtige tidspunkt for døden ikke er fastlagt, ej heller er der oplyst noget om et evt. gravsted. Han er formodentlig begravet anonymt i en af de mange fællesgrave tæt på Contalmaison. Da han var ugift, var der ingen pensions forpligtelse overfor efterladte. ”
Der er desværre mange savnede med navnet Albert Lange, som Feldwebelen hed.
Der er en efterladtesag med ansøgning fra moderen, her ville vel fremgå, hvis han var vendt tilbage.
Han kan jo også være død i Indien. Eller Feldwebelen har fået blandet noget sammen. Måske hørte de bare ikke mere. Men der er næppe tvivl om at det krigsfangekort jeg startede denne tråd med vedrører Peter Iver Nielsen, så jeg må se om jeg kan finde noget om ham efter 1919.
Til Andreas Jacobsen
Om moderen nogen sinde fik svar på efterlysningen, ved jeg ikke, men Peter Iver Nielsen kom ikke tilbage. Da man i Hørup 28.05.1922 afslørede en mindesten over 37 faldne fra Hørup var det med Peter Iver Nielsens navn. Navnet kom også med i Marselisborgmonumentet. Når vi til efteråret skriver en bog om de faldne fra Hørup kan denne historie komme med.
Tak for hjælpen