7. marts 1920. Ernst Christiansen “…Luk op! Vi kommer! Vi vil hjem!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Marts: I Regn og Blæst Komitémøde hos mig 9½ Formiddag. Henad 11 enes vi om at aflyse Friluftsmødet paa Eksercerlykken og et nyt Folketog. I Steden for Indendørsmøder om Eftermiddagen i Borgerforeningen, Logehuset, »Sanssouci«. Alle Vegne stuvende fuldt . Kede af at, Friluftstilkendegivelsen aflyst .

I Borgerforeningen holder jeg Ekstramøde i Salen nedenunder. Alle Talere i Ilden, Typograf Nielsen, T. Jessen, P. Grau, J. Lorenzen, H. Thomsen, J. Andersen, Holger Andersen, Gotthardsen. Fru Oda Nielsen kører fra Møde til Møde og synger. Grossererne Severin Schmidt, M. Zachariassen, J. C. Møller, C. Hansen leder. Jeg foreslaar i Borgerforeningen en Udtalelse, som kræver Rømning af 3. Zone,  rigtig Vurdering af Vælgerhæren sydfra, af den historiske Ret, Afstemningen i 67 og slutter med en Henvendelse til det danske Folk: Luk op! Vi kommer! Vi vil hjem! Vedtages enstemmigt.

Alle Gader er fulde af Folk, danske og tyske Sløjfer. Hjemvendende Danske forulempes af tysk Pøbel.

I Sørup politisk Møde i Kirken og Friluftsmøde. Dr. Todsen og mange andre tyske Talere. De kielske Studenter er komne dertil.

I København vældig Flensborg-Tilkendegivelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *