Den gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.

I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300dpi) til Hanne C. Christensen her.

Denne uges udfordring er et postkort dateret maj 1915 med en gruppe soldater fra Füsilier-Regiment 86, der er fotograferet på Sønderborg Kaserne. Der er desværre ingen oplysninger om afsenderen.
Scanning af postkortet er indsendt til Sønderborg Slot, januar 2023, af kortets nuværende ejer.

Postkort med soldater fra FR86 på Sønderborg Kaserne. Postkortet er dateret i maj1915. Afsenderen er ikke identificeret. Original i privateje, 2023.

 

Tekstside af postkort med soldater fra FR86 på Sønderborg Kaserne. Postkortet er dateret i maj1915. Afsenderen er ikke identificeret. Original i privateje, 2023.

8 tanker om “Den gotiske Udfordring”

  1. Sønderborg d. 21./5. 15
    Kjere Jes!
    Hermed sender jeg Dig et
    lille Billede af vort Korporalskab.
    Neste Gang vi bliver fotograferet
    er vi maaske i graa Kostüm.
    Det vil jo vist ikke vere
    lenge inden vi skal ned til
    Italien og plucke Bannaner
    og Apelsiner. Det kan jo
    blive helt interesant at kom
    til Rom eller Riveraen.
    Du kan tro vi skal nok
    more os med de smaa
    Italienerinder. Det verste
    er jo at det er lidt farlig
    med de hersens Kugler for
    de vil jo vistnok ogsaa
    verge sige sig. Ja nu
    ønsker jeg Dig en glaedelig
    Pinse og Dine Foreldre og
    Dide ogsaa.

  2. Hvorfor er der forskel på uniformerne? ikke alle har blanke knapper og en enkelt er i en mere “civil” jakke?

    1. Hej Inge
      Det er soldater under uddannelse, vi ser. Der er kun en enkelt af dem, der har en feltgrå uniform M1907 på, de fleste andre har de blå fredstidsuniformer. En enkelt yderst til højre en helt tredje type uniform.
      Der var endnu i 1915 slet ikke feltgrå uniformer nok til alle soldater, så det var almindeligt, at soldater under uddannelse bar de uniformer, der nu engang var til rådighed. Så fik de (som brevskriveren også konstaterer) “grå kostumer” på, når de blev sendt til fronten.
      mvh
      René

      1. Til Preben T. Clausen

        Nogle ord læser jeg lidt anderledes:

        I 6. linie: “Kostum”, ikke “Kostüm”
        I 7. linie: “vare”, ikke “vere”
        I 10. linie: “Apelsiener”, ikke “Apelsiner”
        I næstsidste linie: “Dien Foreldere”, ikke “Dine Foreldre”

        Med venlig hilsen
        Andreas Jacobsen

  3. Både på billedet herover og på Inges billede ses enkelte soldater med Uniformsjakke M 15, som er karakteristisk ved at knapperne foran er dækkede, samt ved den ombukkede krave og aftagelige skulderstropper.

    1. Til Preben T. Clausen,
      Ingen af soldaterne på billedet herover bærer den feltgrå Feldbluse M15.
      De to jakker på billedet, uden synlige knapper foran, er begge den blå Litewka M1900 (soldat nr. 2 fra venstre og soldaten yderst til højre). I begyndelsen af krigen sås den ofte båret af soldater i Landstormsenheder og senere – som på billedet her – af soldater under uddannelse.
      Venlig hilsen
      Dan

  4. Til Dan Obling.
    Tak for korrigering. Det undrede mig også, at den var så mørk.
    Venlig hilsen
    Preben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *