Bogomtale: “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918”

Bogen “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar blev udgivet i 2016.

Bogen er baseret på arkivalier, fotos og ikke mindst en brevsamling i privateje. Aase Beyer Clausen har renskrevet brevsamlingen bestående af 450 breve fra  tiden 1914-1919 og det er der kommet en rigt illustreret bog med fokus på forfatterens farfar, Christian Andresen Clausen (1874-1940) og tiden 1914-1919, ud af.

Bogen omfatter dog også mange oplysninger om Christian A. Clausens brødre: Mikkel Sørensen Clausen (1880-1917), Søren Mikkelsen Clausen (1888-1960), Peter Clausen (1890-1957) samt broderen Peter Lorenzen Clausen (1884-1954). Heraf deltog de 3 aktivt i 1. verdenskrig, mens Peter L. Clausen fra ca. 1904 opholdt sig i England og fra 1911 i Argentina indtil 1921.

En fyldig anmeldelse af bogen kan findes på HistorieOnlines hjemmeside. (Eksternt link, januar 2020).

Bogforsiden for “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar. Udgivet 2016.
Bogen er bl.a. baseret på en brevsamling mellem hjemmet og Christian A. Clausen (1874-1940).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *